Abonnementsartikel

Fusionen mellem Danish Crown og Tican forventes at resultere i en gevinst, der svarer til mellem syv og 10 øre pr. kg svinekød.

Den overraskende meddelelse tirsdag eftermiddag om fusionen mellem Tican og Danish Crown, skal ifølge adm. direktør Kjeld Johannesen, Danish Crown, ses som yderligere en hjælp til de danske svineproduceter.

- Fusionen har ikke stor strategisk betydning for Danish Crown, men vi ser en forretningsmæssig gevinst ved den, siger Kjeld Johannesen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han forventer, at gevinsten ved fusionen kan opgøres til mellem 7 og 10 øre pr. kg svinekød.

- Det er en gevinst, som vil blive reduceret over en årrække, og i løbet af 8-10 år har markedet sat sig igen, vurderer han.

Kapacitetstilpasning

Gevinsten skal ifølge Kjeld Johannesen opnås ved, at der nu foretages en samlet vurdering af den nødvendige kapacitetstilpasning i forhold til de stadigt faldende tilførsler af svin til slagtning i Danmark.

Det kan tolkes som slagterilukninger, og der vil selvfølgelig også blive kigget på administrative dobbeltfunktioner.

Men netop den fremtidige bemanding, har parterne på nuværeende tidpunkt ikke mange bemærkninger til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I første omgang drives de to slagterier videre som hidtil. Først når der ligger en godkendelse af fusionen fra konkurrncemyndighedere, bliver de konkrete tiltag vurderet.

God sag

Konkurrencemyndighedernes godkendelse har været en af de udfordringer ved den aftalte fusion, som i første omgang gjorde parterne betænkelige ved, om det kunen lade sig gøre.

- Men vi valgte at rådføre os med både nationale og internationale eksperter, og deres konklusion har været, at vi har en god sag på grund af den markedsmæssige situation i Europa, siger Kjeld Johannesen.Han forventer, at det bliver konkurrencemyndighederne i Bruxelles, som kommer til at behandle sagen.

Stor på indkøb

Kjeld Johannesen ser to elementer i den konkurrencemæssige vurdering.

- Vi bliver store på opkøb af svin i Danmark, konstaterer Kjeld Johannesen og vurderer, at Danish Crown kommer til at sidde på godt 80 procent af de danske slagtesvin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men vi bliver ikke større, end Danish Crown var efter fusionen med Steff Houlberg i 2002 - faktisk bliver vi efter denne fusion lidt mindre, end vi var den gang, siger Kjeld Johannesen.

Og så tilføjer han, at det i den forbindelse også spiller en rolle, at overskud går direkte til leverandørerne.

På detailsiden er det en helt anden sag.

- Man kan bare gå i for eksempel Kvickly eller Superbrugsen og konstatere, at der er meget udenlandsk kød i kølediskene, siger Kjeld Johannesen.

Han mener, at det understreger, at konkurrencen virker.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I europæisk perspektiv kommer vi kun til at sidde på cirka 9 procent af EU's marked for svinekød, siger han.