I den nye udgave af Hyologisk, der udkommer på fredag, løftes sløret for nogle af de foreløbige resultater, som Ken Steen Pedersen, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, har opnået i sit ph.d.-studie omkring enteritis – tarmbetændelse – hos smågrise. Undersøgelse fandt sted i 20 besætninger.
Selve de praktiske undersøgelser er overstået. Nu mangler kun de sidste analyser og behandling af data. De praktiske undersøgelser fandt sted, når besætningen havde et akut udbrud af diarré hos smågrisene, som svineproducenterne og deres dyrlæger mente krævede behandling. Så tog Ken Steen Pedersen og nogle hjælpere ud til besætningen for at undersøge grisene nærmere. Der blev udtaget gødningsprøver og aflivet grise, udtaget prøver og det hele blev taget med tilbage til laboratorierne på KU Life og DTU.
De fleste besætninger havde et akut udbrud af diarré dag 14 til 49 efter fravænning. Det var især i perioden dag 21 til 28 efter fravænning. Det blev også registreret, hvor lang tid efter et foderskifte diarréen forekom. Godt 30 procent af besætningerne oplevede udbruddet af diarré dag 0 til syv efter foderskifte, for godt 40 procent af besætningerne var det dag 7-14 efter foderskifte og resten altså knap 30 procent oplevede et udbrud af diarré dag 14 til 21 efter et foderskifte.
Diarré i 37 procent af gødningsprøverne
Der blev udtaget 1.600 gødningsprøver i alt i de 20 besætninger, og 320 af grisene blev aflivet til nærmere patologisk undersøgelse.
Det blev defineret, at grise, der i gødningsprøven havde et tørstofindhold under 18,8 procent, havde diarré.
Ud af de 1.600 gødningsprøver blev 15 kasseret, og de patologiske undersøgelser af syv af grisene indgår heller ikke i resultatopgørelsen. Der indgik derfor kun 313 grise i de videre patologiske undersøgelser.
Gennemsnitligt blev 24 procent af de 1.585 gødningsprøver defineret som værende løs – de fik altså gødningskarakteren 3. 13 procent blev defineret som værende vandig med gødningskarakteren 4. Det vil sige, at der alt i alt var diarré i 37 procent af gødningsprøverne.
Der var imidlertid stor variation mellem besætningerne. Fra knap 25 procent til knap 70 procent af gødningsprøverne fra en besætning viste kliniske tegn på diarré.
Ud af de 313 grise, som blev aflivet og dermed udsat for nærmere patologiske undersøgelser, havde 166 grise diarré. Det er altså lidt over halvdelen.
75 procent diarré ved Lawsonia
I to besætninger med Lawsonia-diarré fik 75 procent af grisene diarré i løbet af to til tre uger.
I den ene besætning blev alle grise med diarré endda behandlet omgående. Ifølge Ken Steen Pedersen viser det, at hvis en besætning rigtig er ramt af Lawsonia-diarré, så får de fleste grise altså diarré i løbet af kort tid.
Han peger derfor på, at flokmedicinering i starten af udbruddet måske er den bedste løsning, men at det kræver nærmere undersøgelse. Infektion med Lawsonia havde i det hele taget en meget negativ indflydelse på grisene. Han er faktisk forundret over, hvor lidt grise med Lawsonia-diarré vokser.
Når det gælder antibiotikabehandling, er der nogle, der påstår, at behandling på stiniveau er at foretrække. Her viser studiet, at der er en begrænset variation i diarréforekomst mellem stier. Det betyder, at forekomsten af diarré er ens i alle stier indenfor en staldsektion på samme tid. Derfor vil man ofte nå frem til, at man alligevel skal behandle alle grisene i sektionen samtidigt.
Læs mere i martsudgaven af Hyologisk, der udkommer fredag den 4. marts 2011. Abonnement kan bestilles på telefonnummer 76207970 eller www.hyologisk.dk.
