Den første myte er, at yversvamp smitter fra so til so. Manglende opmærksomhed på andre smitteveje kan påvirke produktionsresultaterne negativt.
Yversvamp kan opstå sekundært til en decideret yverbetændelse, men ofte skyldes det omgivelsernes bakterier, der har fået adgang til yveret gennem et pattesår eller en pattekanal. Her resulterer infektionen i bylddannelse, som ofte ikke kan behandles.