I forbindelse med reproduktion er det ikke kun soens energibalance, opbevaring af sæd og insemineringsrutiner, som er vigtige for at få en god reproduktion med høj faringsprocent og mange levendefødte pr. kuld. Der skal også fokus på hvilken sundhed, der er i besætningen samt hygiejnen både i stalden og omkring insemineringen.
Jo dårligere sundhed der er i besætningen, desto flere vaccinationer skal der til for at opretholde en god reproduktion. Omvendt så skal grundvaccinerne laves uanset hvor høj en sundhedsstatus, der er i besætningen.