Vil du føle dig svineheldig på jobbet? Sådan spurgte næstformand i Bæredygtigt Landbrug Peter Kiær i en annonce i september, hvor han var på udkig efter en direktør eller driftsleder til svineholdet på sin bedrift Storgaarden ved Terslev på Sjælland, og målet var at gøre livet som landmand sjovere, samtidig med at han gerne vil løskøbe sig til politisk arbejde.
- Jeg søger selvfølgelig en person som har en del erfaring med pasning af grise. Jeg søger en person, som jeg har god kemi med, men som kan arbejde selvstændigt og som kan inspirere og give sparring - og hvor det kan blive sjovere, fortæller Peter Kiær til Maskinbladet.