Gods har planteavlskonsulent med i marken fem gange om året: Giver uden tvivl overskud

Vinterhveden her er meget beskidt, og der er områder med megen havrerødsot. For at undgå det igen, bør I så senere, så risikoen for luseangreb er mindre, og så kan I måske nå at lave et falsk såbed. I bør også overveje at radrense, og gøre det positionsbestemt i sædskiftet - det vil bringe udbytterne op i en helt anden liga og yde en bedre ukrudtskontrol".

Ordene kommer fra Mia Worsøe, økologirådgiver i Velas, da hun går rundt med Jørgen Elgaard, der står for driften af omkring 300 hektar økologisk planteavl hos Hesselagergaard Gods på Østfyn.

Besøget er det fjerde markbesøg i år på godset, der dyrker alt fra vinter- og vårhvede til engsvingel og hamp. Her er det en fast tradition for driftslederen, at hele markplanen bliver endevendt og diskuteret flere gange i løbet af året, og at markerne bliver tilset af en konsulent.

Det skriver Velas i en pressemeddelelse.

- I 18 år har jeg haft en konsulent med ude på markbesøg, typisk fem gange om året. På besøgene bliver jeg opmærksom på de områder, hvor vi har gjort det rigtigt, og også på de områder, hvor vi skal gøre noget anderledes. Vi får input til, hvad vi skal gøre lige nu og her såvel som til næste år. Konsulenten har en anden viden end den, jeg har, og hun ser også mange flere steder, end jeg selv gør i løbet af en sæson. Det giver os en brugbar og aktuel rådgivning, der er meget værdifuld, siger Jørgen Elgaard og fortæller, at konsulentens rådgivning giver en rettesnor for, hvad der skal ske på bedriften:

- Helt kort, så skal vi tjene penge på, at hun er med i marken de gange om året - og der er ingen tvivl om, at det skaber en stor værdi for os, at hun bruger et par timer eller tre per besøg. Kan hun eksempelvis hjælpe til, at vi får lavet det rette såbed, så betyder det rigtig mange penge på bundlinjen, siger han.

Fem temaer på fem besøg

De fem besøg hos Hesselagergaard Gods fordeles typisk ud, så der er tre om foråret og to i løbet af efteråret. Langt størstedelen af tiden bliver brugt i marken, men der kan også gennemgås strategi på kontoret.

På det første besøg i marts gennemgås vintersæden, og der kigges på om frøgræsset og rapsen er god nok i forhold til overvintring og udviklingsstadiet, ligesom der kigges på gylletildeling og tales om vårsæd. Der kan man tage tidlige beslutninger om, hvorvidt der skal sås om. Derudover bliver der gjort status på såbeddene samt lagt strategi for den kommende såning. Det er på dette møde, at sårækkefølgen diskuteres med udgangspunkt i jordens aktuelle tilstand samt markplanen.

Det næste møde ligger typisk i begyndelsen af april, og her kigges der på vårsædens etablering og fremspiring, og om der skal behandles. Her kigges også på udlæg af græsfrø til frøgræsproduktion samt undersåede efterafgrøder.

I starten af maj er der opfølgning, og i løbet af juni er det før-høst-besøg, hvor man bl.a. kigger på forventningen til den kommende høst. Slutteligt bliver markerne gennemgået med henblik på efterbehandling af eventuel ukrudt samt etablering af rapsen.

Efterårsbesøgene starter typisk i september, hvor høstresultaterne bliver diskuteret, og raps samt frøgræsudlæg gennemgås.

Og så starter årshjulet forfra igen.

Dyr fornøjelse at så forkert

For økologirådgiver Mia Worsøe er hendes rolle på besøgene helt klar.

- I bund og grund hjælper jeg dem med at tage de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter. Og det gør man bedst, når man fysisk går rundt i marken og ser på vækststadierne, mærker jorden og taler med de folk, der passer marken dagligt. Og der er ingen tvivl om, at den relativt beskedne udgift til konsulenten tjener sig ind mange gange i løbet af et år, siger hun.

Hun peger eksempelvis på, at det kan blive en dyr fornøjelse, hvis man i kampens hede ikke får tænkt nærmere over så-rækkefølgen af vårsæden.

- Hvis du eksempelvis skal så hestebønner, havre og vårhvede og tager vårhveden til sidst, ja så risikerer du at tabe 50-75 pct. af udbyttet, fordi bygfluens larver har taget dem. Hvis en konsulent kan gå rundt med dig i marken i en time og minde dig om, at du skal huske at starte med vårhveden, så undgår du det ganske massive tab, det kan ende med, siger hun.

Alle bør få jævnlige besøg

Gennem årene har flere og flere landmænd ifølge Mia Worsøe gjort det til en tradition at have mindst et besøg i marken om året. Men hendes opfordring er, at flere landmænd husker at få deres konsulent med ud i marken nogle gange om året. Det gør sig gældende for alle planteavlere, uanset om de er konventionelle eller økologer.

- I min optik bør alle planteavlere have mindst tre besøg i marken om året - to om foråret og et om efteråret. Der er desværre bare ikke så mange, der gør det. Og det er ærgerligt, for landmændene kunne få rigtig meget ud af at få os ud rettidigt. Især i økologien, hvor man ikke uden videre kan redde noget, men man kan nå at tage bedre beslutninger, hvis vi er der tidligere. Det kan spare landmanden for mange ærgrelser og mange penge, siger Mia Worsøe og understreger vigtigheden af, at man som landmand skal sørge for at få den samme konsulent på besøg hver gang, hvis det er muligt.

- Det betyder, at konsulenten får en historie med marken, så han eller hun får en fornemmelse af jordtypen, de forskellige former for ukrudt og lokale udfordringer på de enkelte marker. Det giver et bedre beslutningsgrundlag, som i sidste ende gerne skulle lande på bundlinjen, siger hun.

Og opfordringen om de årlige besøg er Jørgen Elgaard heller ikke i tvivl om.

- Jeg vil bestemt anbefale andre at gøre noget tilsvarende. Det kan jo skrues sammen på mange måder, så det er ikke fordi, at man absolut skal have en ud fem gange årligt. Men det hjælper at få andre øjne på, og det kan helt sikkert betale sig. Og så har vi det sjovt, når vi går i marken og taler om stort og småt. Det betyder også rigtig meget, siger Jørgen Elgaard.