Kornhøsten er blandt de vigtigste udbytter, og resultatet kan få stor betydning for bedriften. Med den nye C-Pro korntester fra Supertech Agroline kan man opgradere dine målinger og derved lave bedre analyser af din høst, skriver MI i en pressemeddelelse.

Fugtighedesmåleren er den nyeste generation af digitale korntest og kommer med indbygget kværn, som giver markedets sikreste måling af vandindhold i korn og frø.
Korntesteren giver bedre mulighed for at holde styr på prøver, fra forskellige områder i marken via GPS-placering for hver enkelt måling. Med den tilhørende app har man altid adgang til tidligere målinger, så man slipper for at skulle holde styr på papirlapper og gamle notater.

Artiklen fortsætter efter annoncen

C-Pro er en digital korntester i lommeformat, der kombinerer ny teknologi med den velkendte metode hvor kornet eller frøet kværnes og komprimeres i en enkel manøvre.

Målehistorik - pålideligt og praktisk

Den tilhørende app giver mulighed for at få GPS-placering, tidsstempler, notater og billeder tilknyttet hver måling, så du kan holde styr på din målehistorik.
MI og Supertech har et mangeårigt samarbejde bag sig indenfor landbrugsbranchen.

Hos MI finder man korntestere med og uden kværn, fugtighedsmålere og temperaturspyd i sortimentet.

- Supertech Agroline har over 25 års erfaring bag sig, hvorfor vi hos MI er meget stolte over at have den nye C-Pro ude i de
forskellige maskinforretninger, skriver MI.