Der er mange ting at tage højde for ved No-Till dyrkningsformen - et af dem er at holde liv i marken året rundt.

- Jo mere man roder i jorden, jo værre bliver det, slår Michael Bundgaard fast, mens han går på den hvedemark, som er sået med en No-Till såmaskine i efteråret.

Michael Bundgaard ejer og driver Klitgaard Agro i det nordjyske med knap 1.900 hektar i markplanen. Fra 2017 tager han første skridt på vejen mod et No-Till dyrkningsystem, hvor man slet ikke benytter markredskaber forud for såning. Teknikken kendes også som 'Conservation Agriculture'.

- Efter 17 år med reduceret jordbearbejdning tror vi på, at tiden er inde til at tage det fulde spring mod at lade dyr og mikroorganismer arbejde for os i jorden, frem for maskinerne, fortæller den nordjyske landmand.

Han understreger dog, at det kræver is i maven, og en forventning om, at udbyttet vil gå ned de første år, inden resultatet for alvor kan ses.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Hold marken levende

Michael Bundgaard påpeger flere områder, som skal være med til at levere topresultater i No-Till dyrkningsprincipperne:

- Det er vigtigt, at jordens kulstofindhold er på et højt niveau. Det kommer blandt andet af at halmen ikke fjernes fra marken, samt efterafgrøderne nedmuldes i jorden. Ved at hæve kulstof-niveauet med et procentpoint fra eksempelvis to til tre, så fordobler man faktisk jordens optagning af næring og vand.

- Mange går op i hvor meget kvælstof efterafgrøderne kan optage, men det er faktisk endnu mere interessant, hvor meget kulstof efterafgrøderne giver til jorden. I sidste ende kan det være med til, at man kan nøjes med at give marken mindre næring i form af N.

Foruden et sundt sædskifte er efterafgrøderne alfa og omega:

- Man skal sørge for at holde marken levende hele året. Det med at høste en afgrøde og lade stubbene ligge uberørt hele vinteren indtil foråret er absolut et no-go. Man skal sørge for at holde markernes vigtigste arbejdsfolk fodret over vinteren, og det er orme samt mikroorganismier i jorden.

Michael Bundgaard fremhæver også vigtigheden af en varieret efterafgrøde blanding som et must.

- Der er en kæmpe synergieffekt imellem flere forskellige sorter. Hvis man kigger i en vild eng, så er den altid grøn og i god vækst hele året, og det skyldes simpelthen, at planterne arbejder sammen, så alle får noget ud af det. Det samme gælder i marken. Sår man blot olieræddike ud, så bliver væksten ikke nær så stærk, som en blanding af flere sorter vil blive.

Hos Klitgaard Agro har man eksperimenteret den bedste etablering af efterafgrøderne.

- Jeg er kommet frem til, at den mest optimale løsning for os er en gødningsspreder med vinger, som på den måde kan sprede en frø-blanding af forskellige størrelser ud inden høst, da tiden efter høst ofte er for presset til at lave en ordentligt etablering af efterafgrøderne, og den gode etablering af efterafgrøderne er meget vigtig.

Skive til såning

På nuværende tidspunkt benytter den nordjyske bedrift en Horsch Airseeder tandsåmaskine på otte meter som den primære såmaskine. Maskinen placerer udsæden med en tand, hvor også flydende gødning placeres.

- Den har vi kørt med i 15 år, og har vi været godt tilfredse med, men da vi ønsker at gå over til et minimum jordbearbejdning er vi netop nu på udkig efter den helt optimale såmaskine til formålet. Jeg ønsker, at såningen skal foregå med en skive og ikke en tand, da en skive roder mindst muligt i jorden.

Michael Bundgaard påpeger blandt andet problemer med græsukrudt i reduceret jordbearbejdning som et problem.

- Ved at gå over til at lade jorden helt være, så reducerer vi også spireeffekten af græsukrudt, da det spirer ved ilt og lys - derfor er det vigtigt at lade jorden helt være.

I efteråret 2016 havde Klitgaard Agro en Horsch Avatar såmaskine på prøve, som netop blot sår med et enkelt skiveskær.

- Vi såede blandt andet med maskinen direkte i rapsstubbe uden foregående jordbearbejdning. For hvorfor rode mere i en jord, som i forvejen har haft en stubharve til at 'arbejde' i jorden i form af rapsplanterne i 10 måneder, spørger Michael Bundgaard, som kan vise en mark frem, hvor hveden står ganske fornuftigt.

Maskinen er også brugt på vårbyg-stubbe, hvor der forinden er fjernet halm samt striglet på skrå.

- Det med at fjerne halmen er ikke super godt, da vi på den måde fjerner vigtigt kulstof fra marken, påpeger den nordjyske landmand.

Når spaden stikkes i jorden og Michael Bundgaard tager jorden i mellem hænderne smuldrer det hurtigt.

- Her kan man tydeligt se at vi har en krummestruktur, og der er ormegang overalt. Jorden er i rigtig god kondition, og jeg tror på, at vi snart vil se gode resultater ved No-Till systemet i disse marker.

Disciplin i marken

For at få mest muligt ud af jorden vil Michael Bundgaard også søge mod faste kørespor i marken.

- Jeg har bestemt mig for et system, hvor mejetærskeren kører med et 10,5 meter skærebord, for på den måde at køre i 10 meter med mejetærserken, mens sprøjten og gylleudlæggeren skal køre i 30 meter, og såmaskinen bliver nok på seks meter.

Han understreger, at det mest optimale vil være en 10 meter såmaskine, men omvendt kan han nøjes med en mindre og knap så tung traktor til en seks meter maskine:

- Det kræver pludselig kun 250 hestekræfter i stedet for over 400, og jeg får også en væsentligt enklere maskine med en seks meter, og maskinen bliver heller ikke særlig tung, da vi snakker om en skiveskærs-såmaskine uden jordbearbejdning i samme arbejdsgang.

Lige nu arbejder Michael Bundgaard i at få ens autostyringsanlæg på samtlige maskiner, så man fra sæson 2017 kan dele alle linjer fra markerne.

- Det kræver disciplin fra alle traktorpiloterne, og der skal ikke pludselig være en kornvogn, som kører på tværs af marken. Vi har meget fokus på strukturskader og derfor også dæktryk.

Derfor har bedriften også lavet skemaer, så de præcis ved hvilket dæktryk, som de enkelte traktorer samt mejetærskere skal have i dækkene ved de forskellige former for arbejde.

- Det er meget tydeligt at se, hvis ikke dæktrykket er justeret korrekt.