Automatisk oplæsning:

Få styr på kvaliteten af læggekartoflerne

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Frosten kan have skadet læggekartoflerne, uden du ved det. Derfor bør du have klarhed over læggematerialet og handle derefter, lyder rådet fra kartoffelekspert.

I begyndelsen af kartoffelsæsonen er det vigtigt at have styr på kvaliteten af ens læggemateriale, så du sikrer, at knoldene er spirevillige og giver det ønskede resultat i marken. Hos BJ-Agro anbefaler direktør Benny Jensen, at man danner sig et overblik over, hvordan læggekartoflerne har klaret sig gennem frosten i februar.

- Der vil helt sikkert være læggekartofler rundt om i landet, som er skadet af frosten. Det behøver ikke være så slemt, at vandet løber fra dem for, at det er et problem. Hvis der blot har været en smule frost i yderkanten af kartoflen, er der tit kuldeskade væsentligt længere ind i kartoflen, siger han.

Det er oplagt at lægge en sort som Kuras tættere, fordi den har en lang sæson og vil kunne kvittere med et højere udbytte ved et 10-20 procent større plantetal

Benny Jensen

Selvom kartoflerne er opbevareret på lagrer, der er ganske rimelige og fungerer i en normal dansk vinter, er det ifølge ham ikke en selvfølge, at det har kunnet holde frosten ude alle steder.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Hvis man har mistanke om, at temperaturen har været nede under frysepunktet på lageret, bør man skære i de yderste kartofler. De kan godt de faste ud, men når man skærer dem igennem på langs, kan de have grå misfarvninger i ledningsstrengene, og det er tegn på, at der har været frost i kartoflerne. Det er nok til at slå kartoflen ihjel, så den ikke kan spire, siger Benny Jensen.

rich-media-1
Hvis man satser på at lægge kartoflerne relativt tidligt i en kølig jord, gør Benny Jensen opmærksom på, at det er særligt vigtigt, at de er gjort klar og enten har spirer på sig, eller at man giver dem et varmestød, så de vågner op. Og det er vigtigere hos nogle sorter alt efter, hvor spiretræge de er. Foto: Anders Melchiorsen.

Selvom det blot er de yderste knolde i en kasse, der ser ud til at have taget skade, kan man ikke skille det ad på kasseniveau. Hvis det er de yderste kasser på lageret, det er galt med, vil de andre kasser højst sandsynligt godt kunne bruges. Hvis man er i tvivl, om kartoflerne har taget skade, kan man lægge nogle til forspiring, og se om man kan få liv i dem.

- Hvis det er meget få knolde, der har frostskader, men resten ser pæne ud, og en spireprøve viser, at ni ud af ti spirer, har du muligheden for at lægge kartoflerne lidt tættere end ellers, siger han.

Du kan teste spiringsevnen ved at udtage 100 knolde jævnt fordelt på et parti. Læg dem til spiring i et lunt rum ved en 15-16 grader, og parallelt kan du tage 100 knolde mere, som du skyller, inden du lægger dem til spiring.

- Så får du virkelig udfordret, om der er problemer med spiringen eller ej. Efter cirka 14 dage begynder du at kunne se, hvor mange spirer de udvikler pr. knold, og derigennem vurdere kartoflernes kvalitet, fysiologisk alder og evne til at producere den kommende sæson, siger han.

Nok læggekartofler på markedet

Et år som i år er der ifølge direktøren rigeligt med læggekartofler at skaffe på markedet, så man bør ikke tage store risici i forhold til kvaliteten af læggekartofler, og hvis ens eget læggemateriale ikke har den fornødne kvalitet, er det bedre at skaffe nogle nye udefra.

- Jeg ved godt, at man står med nogle kartofler, man måske ikke kan afsætte. Men det er dumt at begynde med en sæson, man mistænker, kan give et middelmådigt resultat, siger han.

Hvis man har læggemateriale nok, er det hans råd, at man vælger ud og fokuserer på at få lagt højstivelsessorterne og øge plantetallet i sine stivelseskartofler i de sorter, der typisk ikke sætter så mange knolde.

- Det er oplagt at lægge en sort som Kuras tættere, fordi den har en lang sæson og vil kunne kvittere med et højere udbytte ved et 10-20 procent større plantetal, siger Benny Jensen.

Omvendt skal man være mere varsom med at lægge sorter som Avarna, Ydun og Saprodi tættere, da de sætter mange knolde. Hvis ellers læggematerialet er i orden, kan det føre til mindre knolde og problemer med spildkartofler i sidste ende.

Knoldene skal gerne have to til tre ugers sårheling, inden de bliver lagt. Her er det vigtigt at sørge for, at de bliver tørret straks efter man har sorteret dem. Og her skal temperaturen gerne være over 10 grader efter sorteringen.

Hvis man satser på at lægge kartoflerne relativt tidligt i en kølig jord, gør Benny Jensen opmærksom på, at det er særligt vigtigt, at de er gjort klar og enten har spirer på sig, eller at man giver dem et varmestød, så de vågner op. Og det er vigtigere hos nogle sorter alt efter, hvor spiretræge de er.

- Med tørrevogne kan man en dag eller to inden lægning blæse varm luft igennem, så temperaturen bliver hævet til 15-20 grader. Det skal være en brat og hurtig temperaturstigning, så det hjælper ikke, at man lige så langsomt blæser udeluften gennem kartoflerne. Det giver ikke det varmestød, der skal til, siger han.

Begrænsninger i bejdsning

2021-sæsonen er den sidste, hvor det muligt at anvende pulverbejdsemidler. Monceren er trukket fra markedet, så det er sidste sæson, det må bruges både i flydende form og som pulver.

- Man bør kun bruge Monceren til at bejdse læggekartofler, fordi grænseværdierne for, hvor høje pesticidrester, der må være i kartoflerne, hvis de undersøges, er så lav, at den grænse ganske enkelt ikke kan overholdes, siger Benny Jensen.

Det skyldes, at grænseværdien er sænket væsentligt i forhold til, hvad den var før. Rent praktisk betyder det, at stoffet altid vil kunne måles, og producenten har på den baggrund valgt at trække produktet fra markedet.

For produktet Rizolex gælder det også, at producenten har trukket godkendelsen på pulverudgaven tilbage. Derfor er det også sidste sæson, det kan bruges, mens du stadig kan anvende den flydende udgave.

- Ved brug af Rizolex skal du være opmærksom på, at nogle virksomheder ikke vil aftage spisekartofler, der er bejdset med produktet, da der er risiko for afsmag. Det er særligt et problem i kartofler, der bliver høstet med grøn top, siger han.

Til spisekartoflerne vil han i stedet anbefale at bruge nogle af de biostimulanter, der er tilgængelige. De kan ikke modvirke sygdomme i kartoflerne, men de er med til at fremme planternes vitalitet og rodudvikling, så de klarer sig bedre og giver ordentlig kvalitet og udbytte.

Udover BJ-Agros egne produkter som Stub-Set, Crop-Set og Proradix, har virksomheden også set god respons ved lægning med produkter som Acadian og Vesta. Det er især i kvalitetskartofler og ved tidlig lægning, at der er noget at vinde. Det eneste biostimulant-middel, der kan fås på pulverform, er Prodadix, mens de andre er til flydende anlæg.

Gør marken klar

Hvis du skal ud med gylle på en kommende kartoffelmark, som først skal etableres efter midten af april, er det Benny Jensens anbefaling at tage en nitrifikationshæmmer som Vizura med ud, da man ellers risikerer at miste for stor en andel af ammonium-kvælstoffet. Og så står man med kartofler, som man reelt set ikke ved, hvordan man har gødet.

Frosten har gjort, at efterafgrøderne er nedvisnet, og hvor langt de fleste spildkartofler har fået frost og ikke længere udgør et problem. Benny Jensen vurderer også, at frosten helt sikkert vil have løsnet nogle jorde, og det er generelt godt, da kartoflerne ikke har så omfattende rodnet.

- På de marker, hvor der skal stenstrenglægges, og de visnede efterafgrøder står tæt, er det en god idé at sætte gang i omsætningen af det plantemateriale med en jordbehandling, siger han.

Udover det, kan man benytte det gode føre til at grubbe og løsne jord i specielt forageren. Rent lavpraktisk skal man også undersøge, om alle dræn virker ved at se, om der er vand på marken, og om der er frit løb hen til brøndene, så man sikrer, at jorden er klar.

Der kan i foråret vise sig at være problemer med gråbynke og kvik på markerne.

- Gråbynke kan vi overhoved ikke gøre noget ved. Ovenpå denne vinter, hvor vi har haft koldt vejr, går der noget tid, inden gråbynken får så meget liv, at man kan bekæmpe den med roundup, siger Benny Jensen.

Han foreslår, at man kan vælge enten at give marken roundup efter påske og tage en pæn del af gråbynken, hvor de helt sikkert er begyndt at skyde nye blade igen, eller alternativt få jorden kultiveret et par gange i løbet af marts.

- Hvis du skal ud at sprøjte roundup forud for kartoflerne, anbefaler jeg, at du medbringer en liter pr. hektar af et jordforbedringsmiddel som for eksempel Stub-Set, der er et planteekstrakt tilsat gærekstrakt samt zink, jern og kobber. Det hjælper på omsætningen i jorden og giver bedre balance mellem mikroorganismer i jorden. Det giver sundere kartofler i den sidste ende, specielt i et presset sædskifte, siger han.

Gødskning på plads

Til at begynde med, er det vigtigt at kende tallene for marken via jordprøver. Det gør, at man kan lave den korrekte tilførsel af særligt kali og magnesium og til dels fosfor.

- Selvom man tror, der er givet nok kali fra begyndelsen, får kartoflerne ikke optaget nok i den tidlige fase. Derfor vil jeg anbefale, at man gemmer 100-150 kg kali til at supplere med ved Sankt Hans for, at man øger sikkerheden for, at de kartofler, der skal gro i lang tid, får nok kali til den sene vækst. Det gælder for stivelseskartoflerne samt for eksempel spisesorten Fontane, siger han.

Inden lægningen kan begynde, skal jorden være tjenlig og bekvem at køre på, og jordtemperaturen skal være på syv-otte grader, for stivelseskartoflernes vedkommende. For spisekartofler anbefaler han, at temperaturen er oppe på 10 grader. Det er også vigtigt, at ens gødskning er tilpasset, og her er det hans anbefaling, at man bør give kartoflerne 40-50 kg N mindre end det, man mener er optimalt.

- På sandjorde er det aldrig til at spå, om der kommer en kraftig forårsregn og dermed en udvaskning. Og alene af den grund, er det altid en god idé at lave delt gødskning til de kartofler, der kræver meget kvælstof, siger han.

Til spise- og læggekartofler anbefaler han at give 10-15 procent mindre end det, man forventer, da der på grund af usikkerhed om situationen med vækststandsning, endnu ikke er klarhed over mulighederne, når vi når til sommer.

Da vil en lidt lavere dosering af startgødning både give en bedre knoldsætning og større sikkerhed for, at man kan nå at få sine kartofler til at modne naturligt, gøre dem lettere at vækststande og sikre en bedre lagerfasthed.

Til sidst minder Benny Jensen om, at bejdsning med flydende fosfor ved lægning næsten altid er en god ide, da det giver de spæde planter energi og blandt andet hjælper til bedre roddannelse.

Her kan du for eksempel bruge 70-80 liter Flex NP 5-8 pr. hektar, der ifølge ham både indeholder noget af det lettest optagelige fosfor kombineret med de mikronæringsstoffer, kartoffelplanterne altid har brug for i de tidlige vækstfaser.

rich-media-3
.