Lige så stor en fornøjelse, det er at se snorlige furer, som ligger jævnt ved siden af hinanden - lige så meget græmmes jeg over at se en sjusket pløjning.
Jeg er på ingen måde selv verdensmester i at køre med en plov, overhovedet ikke - men jeg gør, hvad jeg kan for at lave en så god pløjning så muligt, når jeg endelig har muligheden for at komme en tur i marken.
Dels fordi jeg synes, det er en fornøjelse at se på et veludført stykke arbejde med lige og jævne furer. Men også fordi ved at nedprioritere kvaliteten af pløjearbejdet og indstillingen af ploven - laver man på alle måder et dårligt udgangspunkt for sit såbed og afgrøden, men giver gode betingelser for ukrudtet. Samtidig bruger man unødig meget brændstof og sliddele. Så hvorfor er det så svært for nogle at prioritere tid og energi på at få indstillet sin plov korrekt, når fordelene er så oplagte? Du sparer brændstof, tid, minimere slitage og lægger kimen til et godt udbytte.
Selvom jeg syntes, det er enormt spændende at følge udviklingen indenfor Conservation Agriculture og direkte såning, hvor man samarbejder med jorden og naturen, er jeg stadig dybt fascineret af håndværket ved en vellykket pløjning.
Pløjningen har igennem mange år været et af de grundlæggende udgangspunkter for planteavlen - og det er vigtigt, at forstå - vælger man at pløje, danner selve pløjningen grundlaget for såbedet og hvilke betingelser du giver din afgrøde at gro i. Har du ikke forstået det, eller sagt på en anden måde vil du ikke forstå det, så er du allerede bagud på point - men det er aldrig for sent at lære noget nyt.
