Sædskiftet er en vigtig del af at holde styr på næringsstoffer og ukrudt hos de to brødre Morten og Torben Matthiesen på Jennelgaard på Falster.

Foruden et godt sædskifte spiller godt håndværk også ind, når tingene lykkes for Morten og Torben Matthiesen på Jennelgaard.

- Sædskifte, sædskifte og sædskifte er et meget vigtigt ord for os. Planlægning starter allerede for os, når vi begynder at se på, hvad der skal ske med markerne efter høst, siger Torben Matthiesen.

Trods 20 års erfaring kan man ikke undgå at lave fejl.

- Vi er blevet bedre til at lære af vores fejl. Det er en meget lærerig proces, som giver en erfaringer at bygge videre på. Især er vi gennem årene blevet langt bedre til at time vores jordbearbejdning, siger Torben Matthiesen.

Specialafgrøder kræver ekstra management

Sædskiftet på Jennelgaard er meget alsidigt, g det stiller krav til planlægningen. I sædskiftet indgår blandt andet fremavlskorn, vinterraps, alm. rajgræs, sukkerroer, spinat, purløg, konservesærter.

- Når vi vælger at sætte sædskiftet sammen på denne måde, er det dels for selve sædskiftet skyld - forfrugtsværdien, men også for at kunne opnå en god økonomi. Det er klart, at der er en større risiko ved at have for eksempel spinat, purløg og sukkerroer, som det også fremgår af tabel 1, men i andre år går det godt. Det er en afvejning vi tager hvert år, når vi lægger budget for det kommende år se tabel 2, siger Torben Matthiesen.

Budgettet er med til at give dem et overblik over økonomien i de enkelte afgrøder og en forventet bundlinje.

- For de fleste afgrøder laver vi fastpris-aftaler, det giver os en vis økonomisk sikkerhed i vores planlægning, siger Torben Mathiesen.

De to brødre er helt skarpe på at placere de mest krævende afgrøder på de reneste marker og der, hvor sædskiftet giver de bedste betingelser for forfrugtværdien og bekæmpelse af ukrudt.

Ukrudtet holdes i kort snor

Omdrejningspunktet for bekæmpelse af ukrudt og muligheden for at holde ukrudtstrykket lavt sker med ploven. Trods jorden er en god, svær lerjord, holder de to brødre på, for så vidt muligt, at forårspløje jorden forud for vårsæd, og selvom det virker imod god logik at forårspløje en lerjord, har de fået opbygget en god rutine og fornemmelse for at få det til at lykkedes.

- Her har vi lært at rettidig omhu er sindssygt vigtig. Vi skal kende vores besøgstid i marken. Jorden skal hverken ligge for kort eller lang tid, inden vi kommer med såsættet, ellers kan det være svært at få lavet et fornuftigt såbed. Det har taget tid for os at lære, men Morten har en god mavefornemmelse for, hvornår det er, siger Torben Matthiesen.

Både Morten og Torben er enige om, at det kræver, at man lærer, at have is i maven og afventer det rigtige tidspunkt at bevæge sig i marken på.

Selvom andre landmænd måske ryster på hovedet af brødrenes forårspløjning, har Morten Matthiesen en vigtig pointe at knytte:

- Man kan virkelig skyde sig selv i foden med vinterpløjning - især når det gælder risikoen for opformeringen af rodukrudt og tidsler. Men dermed ikke sagt vi ikke en gang imellem vinterpløjer.

Vælger de at vinterpløje, sker det forud for nogle af specialafgrøderne såsom spinat, purløg og roer, som stiller ekstra krav til såbedet.

- En forårspløjning på svær lerjord giver som oftest et såbed med et mere knoldet overflade, men det er vigtig, at der skabes muld i sådybden, som til korn skal være omkring fire centimeter. På den svære jord er rotorharven super god til denne opgave. Med en knoldet overflade vil der oftest være en mindre fremspiring af ukrudt, og ofte kan vi undlade blindstrigling, siger Torben Matthiesen.

De fleste afgrøder bredsår brødrene - kun purløg, roer og spinat sås på rækker og radrenses efterfølgende.

- Det fungerer godt for os, og vi ser ikke et behov for også at radrense de andre afgrøder. Vi har en strigle og benytter den også. Men de marker, hvor vi ved, der ikke er noget at køre efter, skal man holde sig fra at strigle. Man risikerer at fremprovokere mere ukrudt frem for at bekæmpe den smule, der er, siger Morten Matthiesen og fortsætter:

- Hundrede procent rene marker er stort set umuligt at opnå, man skal lære at acceptere, at der godt kan stå en smule ukrudt i bunden af afgrøden, så længe det ikke sætter frø.

Lugevogn bidrager til foreningslivet

Radrensning i kornafgrøderne og vinterrapsen har ikke vundet indpas på Jennelgaard, som Morten Matthiesen her forklarer nærmere.

- Radrenseren er god til at holde rent imellem rækkerne, men der kan ofte komme rigtigt meget ukrudt på de fem centimeter, hvor selve afgrøden står.

For at imødekomme denne udfordring har brødrene investeret i en lugevogn med plads til 12 personer, som bruges i spinat og roer.

- Det er et effektiv redskab til at luge ukrudt, men vi er selvfølgelig afhængig af hjælp til at bemande vognen, siger Torben Mathiesen.

Hjælpen er indtil videre kommet fra lokale idrætsforeninger.

- Om vi kan benytte os af dette koncept fremover og trække på hjælp den vej igennem, må tiden vise. Men det er godt at få hjælp, og vi samtidig kan give dem et bidrag til blandt andet deres udlandsture, siger Torben Matthiesen.