Der bliver trængt på Caterpillars stand på Bauma, hvor den amerikanske producent i samarbejde med sin tyske importør, Zeppelin Baumashcinen, vil udstille mere end 70 maskiner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Caterpillars tre udstillingsområder er i alt 12.000 kvadratmeter med udstilling af de nyeste Cat-maskiner, redskaber og motorer såvel som den seneste teknologi og de nyeste løsninger til entreprenørbranchen.

En række nyheder

Den største indendørs stand i hal B6 har mere end 50 maskiner at byde på, og der er flere helt nye modeller iblandt:

- Den nye Cat 336E H hybrid-gravemaskine bliver lanceret på messen. Den anvender en ny hydraulisk teknologi udviklet af Caterpillar.

- En 988K læssemaskine bliver også introduceret på Bauma. Den opfylder både EU's Stage IV-krav og USA's EPA Tier 4-standarder for emission. Ifølge Caterpillar har den en 20 procent højere brændstof-økonomi end den forrige model.

- En Cat 966K XE læssemaskine udstyret med et avanceret powertrain-system.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En Cat D7E dozer med elektrisk styret gear-system.

Desuden introducerer Caterpillar fire minigravemaskiner: Cat 302.2D, 302.4D, 301.7D og 308E2.