Agco-forhanderen, TBS Maskinpower med udsalgssteder i Starup, Brørup samt Toftlund har i dag måte indgive konkurs.

Maskinforretningen oplyser, at der er flere parter, der har udtrykt interesse for at overtage forskellige forretningsområder i virksomheden. Ledelsesteamet i virksomheden vil derfor sammen med virksomhedens samarbejdspartnere bakke op om en løsning, hvor virksomhedens forretningsområder kan blive overtaget hurtigt, og virksomhedens medarbejdere i videst muligt omfang kan fortsætte deres virke indenfor de enkelte forretningsområder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinforretningen oplyser desuden, at man tilstræber tillige at minimere eventuelle gener for kunderne.

Indtil Skifteretten har udpeget en kurator ønsker ledelsen ikke at udtale sig yderligere.

Hovedvægten har lagt på Agcos produkter, Massey Ferguson og Fendt, samt indtil for nylig også en betydelig del Challenger-produkter med blandt andet de selvkørende RoGator-sprøjter.

Desuden har man forhandlingen af MI's produktprogram - herunder Kuhn, samt Dalbo, Danfoil, Agrometer samt Fasterholt.

Man har desuden importen af McHale-pressere/wrappere og i samarbejde med Grimme Scandinavian er man servicecenter for de røde kartoffelmaskiner fra Grimme.