Idéen om Agrarøkonom er som sådan ikke en ny tanke på Kalø Økologisk Landbrugsskole.

Men hele det setup der ligger bag er nyskabende og innovativt. Med lanceringen af Agrarøkonom-studiet på Kalø åbner man nemlig op for en alternativ, praktisk og meget målrettet lederuddannelse. Man beskæftiger sig under studiet med økonomi og økonomisk ledelse, risikostyring, personaleledelse, produktionsstyring, markedsføring, salgsstrategier og projektledelse. Alle emner der kendetegner, og er med til at skabe en god leder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

40 uger

Studiets varighed er 40 uger og som noget helt nyskabende arbejder skolen ikke med et traditionelt forløb. Undervisningen foregår nemlig ikke i et fysisk klasseværelse men i en virkelighed hvor der hver dag tages højde for udefrakommende faktorer og trends i samfundet. Man kommer på Kalø til at opleve et frit miljø, en kompetent lærestab og nogle fantastiske muligheder for at indgå i et inkubationsmiljø hvor der fokuseres på nyskabelse, etablering og risikostyring. Konkret etablering og drift af egen virksomhed.

- Vi har ventet på det rette tidspunkt og med den samfundsudvikling der har pågået de senere år inden for økologisk fødevareproduktion, alternative firmakonstruktioner, den øgede efterspørgsel og forbrugerenes interesse for økologi mener vi at tidspunktet nu er det rigtige. Det skal samtidig ses i lyset af at vi har ventet på den rigtige elevtype som er både innovative, nyskabende, fagligt kompetent og ansvarsbevidst. Den type elev ser vi nu - og derfor er det nu at fremtidens iværksættere skabes. Det både vil, og skal vi være med til, fortæller Kaløs forstander Morten Erbs.

Lige fra studiets begyndelse får eleverne mulighed for at oprette deres egen virksomhed og igennem de følgende 40 uger på skolen arbejdes der med at føre denne ud i livet. Alt dette med professionelle undervisere, eksterne oplægsholdere, studieture og professionel sparring. Således er fremtidens Agrarøkonomer fra Kalø Økologisk Landbrugsskole godt klædt på til at stå på egne ben efter endt eksamen.