Karriere på fuld tid - uddannelse på deltid

10 landbrugsskoler har et fælles tilbud om at uddanne sig til produktionsleder eller agrarøkonom på deltid samtidig med, at man passer sit arbejde.

Det giver den studerende en enestående mulighed for at afprøve teorier, så snart man har arbejdet med dem i undervisningen.

- Og dermed opnår man en praksisnær undervisning og en unik vekselvirkning mellem teori og praksis, fremhæver Jeppe Bomann, forstander for Agroskolen ved Herning.

Han peger på, at det i mange andre erhverv er meget almindeligt, at man dygtiggør sig og videreuddanner sig sideløbende med jobkarrieren.

- Det er noget, landbruget ellers ikke har haft tradition for at tilbyde sine ansatte, siger Jeppe Bomann.

Win-win

Ifølge Jeppe Bomann er der mange grunde til, at både landbrugets arbejdsgivere og deres ansatte kan opnå fordele ved et uddannelsesforløb på deltid.

De to deltidsuddannelser som produktionsleder (etårig) og agrarøkonom (toårig), har det samme indhold som de tilsvarende uddannelser på fuld tid.

Men i modsætning til et traditionelt uddannelsesforløb på en landbrugsskole ser Jeppe Bomann især tre meget væsentlige fordele ved at tage uddannelserne på deltid.

- For det første kan man videreuddanne sig på deltid samtidig med, at man kan have en karriere på fuldtid. Det har vi ikke været vant til i landbruget, men den vej kendes i de fleste andre erhverv. Og det er særligt attraktivt for de lidt ældre, der er over 25 år, som ofte er mere etablerede end de helt unge, og dermed frister det ikke med et ophold på en landbrugsskole i klassisk forstand, siger Jeppe Bomann.

Han er dog helt med på, at en uddannelse på fuldtid kan være det rigtige valg for nogen.

Kendt bedrift

For det andet tager deltidsuddannelserne som regel udgangspunkt i den bedrift, som den studerende arbejder på og dermed kender indgående. Det giver mulighed for at afprøve teori i virksomheder allerede dagen efter, at man har arbejdet med dem i undervisningen.

- Det giver hurtig pay back, når man i forhold til undervisning kan afprøve tingene og vende tilbage til skolen og arbejde videre med emnet, som enten virkede eller måske ikke virkede, da det blev afprøvet hjemme på bedriften, siger Jeppe Bomann.

Han mener, at den praksisnære undervisning giver umiddelbar mening for den studerende.

Men han mener samtidig, at det ikke kun er medarbejdere, der bliver dygtigere og udvikler sig fagligt.

Også bedrifterne høster ofte et udbytte af medarbejderens nye kundskaber.

Arbejdsgivers udbytte

En tredje vigtig fordel ved deltidsuddannelsen er ifølge Jeppe Bomann, at en dygtig medarbejder, der bliver opkvalificeret gennem videreuddannelse, kan bidrage endnu mere til at udvikle bedriften og skærpe indsatsen på en række områder.

Det er måske endda områder, som man ellers ville have hyret en konsulent til at bidrage til.

Jeppe Bomann mener, at mange landmænd kan opnå meget ved at udvikle bedriftens strategiplaner i et samspil med en dygtig, betroet medarbejder.

- Deltidsuddannelserne kan bidrage til at udvikle en medarbejder, som også kan se en karrieremulighed i at forblive i bedriften. På sigt kan medarbejderen måske endda udvikle sig til at blive en mulig arvtager til bedriften - eller opnå kvalifikationer til at blive selvstændig på en anden bedrift, vurderer Jeppe Bomann.

Han mener således, at det er vigtigt, at dygtige medarbejdere udvikles - også ud fra et generationsskiftesynspunkt for hele erhvervet.

Karriereplan

I mange virksomheder uden for landbruget er det naturligt at pleje talentfulde medarbejdere ved at lave karriereplaner sammen med dem, fordi det kan fremme rekruttering og fastholdelse. Og når en talentfuld medarbejder tiltrækkes og fastholdes gennem karrieremuligheder i virksomheden, kan medarbejderen med tiden blive et uvurderligt aktiv for virksomheden.

- Det samme forhold gør sig gældende i landbruget, som derfor også bør gøre noget for sine medarbejdere, siger Jeppe Bomann.

Deltidsuddannelserne til produktionsleder eller agrarøkonom er gratis og betales af det offentlige. Men både medarbejder og arbejdsgiver skal være indstillet på at det selvfølgelig kræver en ekstraordinær indsats at gennemføre uddannelserne.

- Medarbejderne skal årligt bruge cirka 20 hele dage på skolebænken foruden kortere onlinesessioner og hjemmearbejde i aftener og weekender. Jeg mener derfor, at arbejdsgiverne børe være villige til at undvære medarbejderne de 20 dage, som er nødvendige. Det er meget få dage at undvære medarbejderen, selvom jeg godt ved, at der er dage, hvor det ikke er supergodt at undvære en medarbejder. Men der er også dage, hvor det betyder mindre, og i sidste ende handler det meget om planlægning, siger Jeppe Bomann.

Han mener, at prisen for at undvære en medarbejder nogle få dage om året er lav - ikke mindst, hvis alternativet er, at medarbejderen stopper for at videreuddanne sig på fuldtid.

Rekruttering og fastholdelse

Ifølge Jeppe Bomann handler efteruddannelse på deltid ikke kun om at dygtiggøre en medarbejder på den korte bane.

- Det handler også om at gøre arbejdspladsen så attraktiv, at det bliver nemmere at rekruttere og fastholde dygtige medarbejdere, mener Jeppe Bomann.

Men han konstaterer, at det kræver en ny måde at tænke på for mange landmænd, for der har ikke været tradition for at tænke på medarbejdernes karrierevej i landbruget.

- Hvis en landmand for eksempel vil ansætte en faglært landmand, vil det efter min mening være fornuftigt at se på, hvordan man kan tilbyde en karriereplan for at tiltrække gode ansøgere. Det handler om, at en dygtig medarbejder skal kunne se muligheder i jobbet, siger Jeppe Bomann.

Det handler således om, at en ny medarbejder kan se sig selv i jobbet i nogle år, så det ikke bare bliver et job, man passer et par år, indtil man bliver fristet af noget mere spændende - måske endda uden for erhvervet.

Igen til februar

Deltidsuddannelserne til produktionsleder og agrarøkonom er er et tilbud, som de ti landbrugsskoler har udviklet sammen som et fælles koncept og ifølge Jeppe Bomann nærmest drives som et datterselskab.

- Så det er ikke den enkelte skole, der står for uddannelsen, men alle skolerne bidrager med ekspertise og lærerkræfter, siger Jeppe Bomann.

Baggrunden var, at skolerne ifølge Jeppe Bomann havde et klart billede af, at det er en uddannelsesmulighed, som landbruget har brug for.

- Det er også noget, vi hører fra Landbrug & Fødevarer, siger Jeppe Bomann.

Han fortæller, at deltidsuddannelserne er udviklet hen ad vejen over de seneste tre år, og indtil nu har der været tre hold produktionsledere igennem deltidsforløbet, og der har været to hold agrarøkonomer igennem.

- Næste gang, der starter nye hold er til februar 2024.