Pløjefri landmænd sætter klimaet øverst

Landbruget står overfor en stor opgave i forhold til at mindske CO2-udledningen. Hos Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark, FRDK, vurderer de, at de pløjefri landmænd allerede laver klimaforbedringer i deres marker, fordi de jordbearbejder minimalt eller slet ikke, brænder mindre diesel af og efterlader planterester i form af halm i marken og har efterafgrøder, det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Derfor er det naturligt for foreningen at sætte emnet øverst på dagsordenen, når de den 28. februar inviterer deres medlemmer til først generalforsamling og dernæst det årlige event Fagdag.

- Dyrkningssystemer med mindre bearbejdnings intensitet og mere sædskifte har en stor klimaeffekt, som vi gerne vil sætte fokus på, og hvis dansk landbrug vil nå mål med klimaforbedringerne, så er vi nødt til at have alle virkemidler i spil. Også pløjefri dyrkning, siger formand for FRDK, Henrik Terp.

Eksperter giver klimaindsigt

Til at belyse emnet har foreningen blandt andre inviteret senior analytiker Tavs Nyord fra Danmarks førende klima-tænketank Concito.

Han vil forklare, hvordan klimaberegninger, både nationalt og internationalt, fungerer. FRDK´s egen faglige ekspert Annete Vibeke Vestergaard præsenterer derefter rapporten Klimaeffekter ved
conservation agriculture.

Rapporten sæter fokus på, at der skal være kulstoflagring på jorder med lavt indhold, og at kulstoffet på jorder, hvor indholdet i dag er højt, skal bevares.

Rapporten konkluderer, at med implementering af conservation agriculture på bare to tredjedele af korn- og rapsarealet i Danmark vil man få en potentiel klimaeffekt på cirka to millioner ton CO2-ækvivalenter årligt.

Regenerativt landbrug som klimaværktøj

De store, udenlandske fødevareproducenter som for eksempel Nestlé, Unilever, Arla samt danske Unibrew, Carlsberg, Salling Group med flere peger på regenerativt landbrug som nøglen til at nå en nul-udledning af CO2.

Senior Consultant ved Agriculture Sustainability, Arla, Thorkild Quist Fransen, kommer og giver sit bud på, hvilke krav aftagerne af planteprodukter stiller til dyrkningsformen i fremtiden.

Regenerativt landbrug har endnu ingen officiel definition, men et element, flere peger på, er en minimering af brugen af kemi.

Biostimulanter kunne måske være et alternativ.

Lektor Hans Jørgen Lyngs Jørgensen fra Københavns Universitet kommer og giver sit bud på, hvordan de virker, og om de i det hele taget har en effekt.

Økolog Søren Staun og hans samarbejdspartner ernæringsekspert Jørgen Friis kommer og fortæller om deres bud på en regenerativ dyrkningsform: Biokomplet Agri Dyrkning.

- Vi er slet ikke i tvivl om, at fremtidens dyrkningsformer ligger i regi af den reducerede jordbearbejdning, siger Henrik Terp.

Efterafgrøder vendt op og ned

Udover fokus på klimaet er der også en hel session omkring efterafgrøder, hvor et ekspertpanel kommer med deres bud på, hvordan den enkelte landmand kan tackle de nye krav.

Nogle skal vænne sig til 65 procent efterafgrøder, mens andre ikke længere har krav om efterafgrøder. Til at belyse emnet kommer planteavlskonsulent og PløjefriRådgiver Leo Bajlum, Fjordland, landmand Martin Molbo, faglig ekspert Annete Vibeke Vestergaard, FRDK, og faglig medarbejder i ShopFRDK og tidligere planteavlskonsulent Søren Søndergaard.

For de, der interesserer sig for mekanik og teknik er der en session om de sidste nye trends indenfor maskiner og redskaber indenfor reduceret jordbearbejdning, som selvstændig rådgiver Flemming Hedegaard står for.

Der er særligt fokus på strip-till, og her vil Christian Wibholm fra Falster, der har erfaring med systemet, holde indlæg.