Lyt til artiklen:

Måske slut med køer på græs: Svarer-rapporten tilgodeser ikke økologien

00:00
Hastighed: ???x
01:53

Søndag kommer køerne på græs. Økodag fejres hvert år, hvor tusindvis af voksne og børn kommer ud på landet og oplever glade køer komme på græs under åben himmel, det skriver Økologisk Landsforening i en pressemeddelelse.

- Det er en glædelig dag, men der hviler også lidt tunge skyer over denne dag, når jeg tænker på fremtiden, siger Michael Kjerkegaard, forperson for Økologisk Landsforening

Artiklen fortsætter efter annoncen

Køer på græs kan være fortid, hvis ikke økologiens fordele bliver medregnet i en CO2-afgift på landbruget.

- I Økologisk Landsforening er vi for en CO2-afgift, for vi skal handle på fremtidens udfordringer, men vi råber vagt i gevær, fordi Svarer-udvalgets modeller ikke tilgodeser det, vi som vi økologer allerede byder ind med for at passe godt på klimaet, naturen, grundvandet og dyrene, siger Michael Kjerkegaard, forperson for Økologisk Landsforening.

Økologisk Landsforening ønsker et mere dækkende klimaregnskab, end det som Svarer-udvalget har lagt til grund, og at der kommer samtidige krav til natur og dyrevelfærd, så vi ikke bare får et klimaoptimeret landbrug, men et bæredygtigt landbrug.

- Økologi er en multifunktionel løsning på et bæredygtigt landbrug, der leverer på mere end kun klima. Det er afgørende for os, at de klimatiltag, som en afgift skal initiere, ikke bliver på bekostning af, men i samspil med tiltag, der gavner naturen, vores drikkevand og det gode dyreliv. Derfor er det afgørende for os at få en afgiftsmodel, der har fokus på helheden - og ikke alene på klima, siger Michael Kjerkegaard

Inflationen påvirker salget af økologisk mælk

Se også:

Inflationen påvirker salget af økologisk mælk