Lyt til artiklen:

VKST har succes i kamp mod vandplaner

00:00
Hastighed: ???x
03:18

Vkst har den senere tid gået vandplaner efter i sømmene, og det med stor succes. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Det var fejlberegningerne i modellerne for kvælstofafstrømning, som nu er ændret efter, at Vkst henvendte sig til Miljøstyrelsen i både høringssvar og på efterfølgende møder. Og det er Vkst tilfreds med, selvom det stadig undrer formand Torben Hansen, at der er fejl i vandplanerne - og at styrelsen ikke selv opdager fejlene:

Artiklen fortsætter efter annoncen

-Jeg er meget tilfreds med, at styrelsen har rettet de fejl, vi har opdaget, men når jeg ser på de andre oplandet i vores område, så springer de meget store ændringer fra vandplan 2 til den nuværende vandplan 3 i øjnene. Så vi frygter, at der er begået fejl andre steder og arbejder videre og ser på, hvad der sker andre steder, lyder det fra Torben Hansen.

Vkst har blandt andet funedt fejl i vandplanen for oplandet til Nakskov Fjord, men straks så de erhvervspolitiske konsulenter Jens Kahr og Erik Hansen Blegmand videre mod Bredningen på Sydfalster og Rødsand på Sydlolland.

-Vi kommer til at fortsætte arbejdet med at gå alle indsatserne hele vores geografi igennem. Hver en sten skal vendes og alle fejl skal findes! lyder det fra Torben Hansen, der fortsætter:

-Vi har set hvordan vores arbejder sparer medlemmerne for mange ekstra omkostninger og når vi finder to fejl i to oplande, så får det naturligvis os til at frygte, at der er fejl i andre steder - fejl, som koster landmændene mange penge, siger Torben Hansen.

Hver en sten skal vendes

Samme fejl, som Vkst fandt i oplandet til Nakskov Fjord, fandt foreningens erhvervspolitiske afdeling også i oplandet til Rødsand og Bredningen på Sydfalster og Lolland. Og her er der tale om et markant større område, hvor kvælstofafstrømningen er fejlberegnet. Derfor ser landmændene i oplandet ind i et tab på hele 40 millioner kroner om året. De fejl er ikke rettet i de vandplaner, der er offentliggjort ifølge Vkst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

-Miljøstyrelsen har på møder med vores politiske afdeling sagt, at i Rødsand og Bredningen også bliver rettet i forbindelse med det såkaldte genbesøg. Og det holder vi styrelsen op på, siger formanden.

Nu arbejder Vkst videre med de andre kystområder, der også er hårdt ramt i vandplanerne. Det er blandt andet Roskilde Fjord og Isefjord, hvor Vkst har mistanke om, at der er fejl i kvælstofmodellerne og hvor spildevand er undervurderet. Men også havdambrugenes negative påvirkning af vandmiljøet i for eksempel Musholmbugt, vandgennemstrømningen i Grønsund og kvælstofpåvirkningen til Stege Nor stiller Vkst skarpt på.

Endelig er der vandområder, der er påvirket af dumpning af slam og råstofudvinding, overfiskeri og muslingeskrap - forhold der ikke er taget tilstrækkelig højde for i vandplanerne men som har stor miljøpåvirkning.

Ny kvælstofopgørelse sparer landmænd for 2000 kroner pr. hektar

Se også:

Ny kvælstofopgørelse sparer landmænd for 2000 kroner pr. hektar