Lyt til artiklen:

VKST vil have kommune til at ændre ulovligt vandløbsregulativ

00:00
Hastighed: ???x
02:15

Det er et længere og meget komplekst forløb, der nu har resulteret i, at rådgivningsvirksomheden VKST rejser kritik af de de nye regulativer, som Ringsted Kommune har sendt i høring.

- Grundlæggende drejer det sig om, at man laver et nyt regulativ med udgangspunkt i den tilstand der er i Ringsted Å lige nu. Problemet er bare, at den tilstand skyldes, at der gennem mange år er vedligeholdt ud fra ulovlige bestemmelser om vandløbets dimensioner, siger Kurt Pedersen, der er bestyrelsesmedlem i VKST og som står for foreningens dialog med Ringsted Kommune i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han påpeger, at Ringsted Kommune dermed lovliggør et ulovligt forhold ved at lave et nyt regulativ, og det er særligt problematisk, da lodsejerne de senere år har oplevet stigende vandstand i åen.

Bæredygtigt Landbrug vinder vandløbssag

Se også:

Bæredygtigt Landbrug vinder vandløbssag

Manglende vedligeholdelse har ikke givet mere natur

Ringsted Å er en del af vandplanen, hvor der skal arbejdes for bedre miljø og mere natur i vandløbet. Ifølge VKST er et af de redskaber, myndighederne ofte tager i brug i den forbindelse at stoppe vedligeholdelse og lade naturen går sin gang. Hvilket er sket med Ringsted Å i næsten 30 år. Dog har vandløbet ikke nået målene i vandplanen, og det bekræfter, at reduceret eller ingen vedligeholdelse ikke er en gangbar løsning.

- Der er brug for en mere moderne og helhedsorienteret tilgang til vandløbene, hvor kommunerne arbejder meget mere med tiltag, der både skaber mere natur og en god afvanding af marker. Vandløb med dobbeltprofiler, klimasøer og fjernelse af uønsket plantevækst er noget af det, vi skal have meget mere af, siger Kurt Pedersen.

Gennem årene har et tilbageværende kritikpunkt været, at hverken lodsejere, vandløbslav eller VKST oplevede, at kommunen lyttede til de indspil der kom. Men i den sidste del af forløbet har kommunen nu inviteret lodsejerne til dialog.

Læs høringssvaret fra VKST til Ringsted Kommune her.