Lyt til artiklen:

BM Silo er klar med mindre og billigere fodersilo

00:00
Hastighed: ???x
01:39

Produktkataloget bliver nu udvidet fra tre til fire hos BM Silo. Som noget nyt producerer den vestjyske virksomhed nu også en basismodel, der er mindre og billigere.

- Filosofien er, at vores produkter skal passe til enhver, og derfor har vi manglet en standardmodel i en lavere prisklasse, oplyser BM Silo i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye model hedder BM Basic, og håbet er, at BM Silo med den kan appellere til producenter i landbrugsbranchen, der ønsker en silo uden tilvalg og særligt tilbehør.

- Vi befinder os i en tid, hvor flere virksomhedsejere kæmper med ændrede vilkår for at drive virksomhed. Derfor vil vi gerne udvide vores produktlinje, så vi kan tilbyde en basisløsning, der ikke kræver større investeringer, siger ejeren af virksomheden, Claus Martinsen.

rich-media-3
BM Basic er en silo med et simplere design og en lavere pris. BM Basic kommer i fire størrelser med to typer bund. Grafik: BM Silo.

I de nye silomodeller kan vægtfylde være op til 650 kilo per kubikmeter og kan eksempelvis bruges til opbevaring af foder eller træpiller.

- Siloen er til alle landmænd, som har brug for opbevaring. Det kan være, at deres nuværende løsning blot er opbevaring i sække, og til dem vil basic-siloen være en løsning, hvor prisen ligger mellem 15 og 20 procent under vores nuværende billigste silo, siger Claus Martinsen.

Siloen er som standard produceret i galvaniseret stål med glatte overflader.

BM Silo lancerer design-selv-silo

Se også:

BM Silo lancerer design-selv-silo