Sig ordet "kongres", og mange vil dernæst sige "demokrati" eller "indflydelse".

En økologikongres er ikke en kongres i partipolitisk forstand, men det demokratiske element er til stede, da arrangørerne netop nu leder efter indhold til kongressen i november.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I den forbindelse er Videncentret for Landbrug meget interesseret i at høre, hvad økologer gerne vil høre mere om, når flere hundrede fagfolk mødes på Vingsted-Centret ved Vejle.

Happenings og oplægsholdere

- Vi arbejder netop nu på programlægningen, og vi leder efter de helt rigtige emner, oplægsholdere og idéer til happenings. Vi er bestemt lydhøre overfor, hvad der skal indgå på kongressen, siger specialkonsulent Tomas Fibiger Nørfelt, Videncentret for Landbrug, Økologi, der er projektleder for holdet bag Økologi-Kongres 2013.

Kongressen, som bliver holdt for ottende gang i år, afvikles den 27. og 28. november. Læs mere om kongressen ved at følge dette link.