Claas viser hvor skabet skal stå, når vi taler høstkapacitet med fuld automatiske indstillinger. Den nye Lexion hybrid-serie gemmer på gode detaljer inde som ude.

I en hvedemark med udbytter som akkurat er oppe og kysse de 13 ton pr. hektar, er det en sand fornøjelse at sidde afslappet i kabinen og nyde høstarbejdet med hastigheder over otte kilometer i timen samt en aktuel kapacitet som lige snuser til 95 ton høstet korn i timen. Kornvognen har travlt i denne udgave af PowerGear, hvor vi er med lysegrønt høsthold i marken med den næststørste model i den nye 8000-serie hydrid-mejetærsker fra Claas: Claas Lexion 8800 med Claas' egenproduceret sejlskærebord, Convio.

Ændringer i hjertet

Den nye Lexion-generation strækker sig over fire serier: 5000, 6000, 7000 og 8000-serien.

5000- og 6000-serien er ryste-mejetærskere med henholdsvis fem og seksrystere og dermed en cylinderbredde på 1.420 og 1.700 millimeter.

7000- og 8000-serien er hybrid-maskiner med samme bredde som 5000- og 6000-serien. Dermed er 8000-serie den serie med den bredeste cylinderbredde og dermed også her vi finder maskinerne med mest kapacitet og størst motorkraft. Topmodellen er Lexion 8900 med hele 790 hestekræfter, hvor vi i dagens testmaskine, den næststørste i serien, Lexion 8800, har 653 hestekræfter til rådighed under høstarbejdet.

rich-media-1
8000-serien er hybrid-maskinerne med 1.700 millimeter cylinderbredde.

Der er sket en række ændringer på den nye Lexion-generation foruden det nye navnesystem. Helt grundlæggende er tærskecylinderen vokset fra 600 til 755 millimeter og tilførselstromlen mellem tærskecylinder og rotor er vokset fra 400 til 600 millimeter i diameter.

Forrest sidder den velkendte accelerator, som Claas har kørt med i snart 25 år på Lexion-serien, og her er der intet nyt under solen - også alligevel. Den nye Lexion-generation har fået tilnavnet SynFlow, hvilket referer til, at omdrejninger på accelerator og tærskecylinder nu altid føles ad, ligesom broafstanden under accelerator og tærskecylinder stilles synkront.

Det er muligt mekanisk at lukke for bro-sektionerne under acceleratoren samt på to tredjedele af tærskecylinderen.

rich-media-2
Tærskecylinderen er vokset fra 600 til 755 millimeter.

Automatikken viser vejen

Under rotorerne findes der seks bro-segmenter på de to største modeller i 8000-serien, og fra kabinen kan fire ud af de seks bro-segmenter lukkes. På den mindste model i 8000-serien, Lexion 8700, er der fem broklapper, hvor fire af dem kan lukkes fra kabinen.

På test-maskinen er det noget automatikken tager sig af. Generelt bæger tekstmaskinen præg af Claas' efterhånden mange års erfaringer med automatiske mejetærskef-justeringer, som den tyske producent lancerede tilbage i 2011 under navet Cemos. I løbet af årene er systemet blevet mere og mere udviklet, og på testmaskinen styres tærskningen, udskillelse og rengøring automatisk ud fra Cemos.

Det betyder, at mejetærskeren selv stiller omdrejninger på tærske-cylinder og bro-afstanden. Den åbner og lukker selv bro-sektionerne under rotorerne samt sætter rotor-omdrejningerne. Den justerer også selv luftmængden og sold-åbningerne.

I kabinen har jeg mulighed for at "snakke" med systemet, og fortælle om mine observationer og krav til høst-arbejdet. Hvis jeg eksempelvis synes, at der er for mange knækket kerner, eller hvis halmkvaliteten er for dårlig, eller jeg ønsker mere kapacitet, så indtaster jeg blot med nogle skyder på en oversigt i Cemos-terminalen, og udfra de input optimerer mejetærskeren sig selv.

rich-media-3
Det er her fra Cemos Dialog-skærmen, at jeg kan kommunikation med Cemos-systemet og ændre på indstillingerne under høst-arbejdet.

De tre optimeringspakker sammen med terminal og dialog-del koster 151.799 kroner i listeprisen. Set ud fra en samlet listepris på 6,5 millioner for test-maskinen, så er det bestemt ikke penge man skal spare ved købet af en Lexion-mejetærsker.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de snart 10 års erfaringer med Cemos gør Claas til konger i automatikkens verden, og det kan i den grad mærkes på maskinen under høstarbejdet. Jeg har svært ved at tro, at selv den dygtigste mejetærsker-pilot, som minut for minut gør alt hvad han kan i kampen for optimering af maskinen, kan følge med Cemos-automatikken. Sammen med curise-kontrollen, hvor mejetærskeren sætter farten efter den mængde, som kommer ind i sluget, og dermed selv holder en optimale hastighed, giver det mejetærskeren en væsentligt kapacitetsforøgelse.

I begyndelsen af testen begrænsede jeg curise-hastigheden til maksimalt seks kilometer i timen, men efterhånden som dagen skred frem, og jeg blev mere og mere dus med maskinen, så øgede jeg den maksimale hastighed, og hen mod aftenstid, var jeg oppe og høste med 8-9 kilometer i timen.

De mange automatikker gør dog ikke chaufføren helt uundværlig. Han skal nemlig sørge for et ret vigtig område: Tjekke og kalibrere spildindikatorerne. Mejetærskeren vil kører efter spildindikatoren som ét af de parameter der vægtes højest, og derfor er det hammer nødvendigt, at man får kaliberet sine spildindikator præcist.

Under testen lagde vi ud med 0,15 procent spild. Det er alt for lidt, og selvom vi fortsatte høsten ved 0,20 procent spild, kunne jeg sagtens havde accepteret et større spild i den opretstående hvede Lexion'en blev sluppet løs i - især hvor halmen blev snittet.

rich-media-4
Under høst-arbejdet kan spildet på de enkelte områder overvåges med skyderne øverst i den sorte halvbue - det er fint, at man har et overblik over, hvor kapaciteterne på de enkelte områder ligger henne - og hvilken faktor der bliver den først begræsende.

Det er desuden muligt at få en fjedre automatik monteret på maskinen i form af automatisk snitning af halmen, hvor en sensor fra mejetærskerens slug registrer fugten af materialet, og derefter ændre på modskærerne i snitteren.

En lydløs arbejdsplads

Selvom kabine-stolperne og dermed rammen for arbejdsmiljøet er identisk med den tidligere serie, så er arbejdspladsen blevet markant forbedret på den nye Lexion-generation. Jeg bemærkede et usandsynligt lavt lydniveau under høstarbejdet - både når der blev tømt af, og høstet i skåret.

Cirka 65 dB(A) lå lydniveauet på under testen i kabinen, og det kan sammenlignes med lydniveauet i en moderne traktor. Yderst tilfredsstillende.

rich-media-5
Det nye højre armlæn, og terminalen for enden af højre armlæn giver et rigtig godt overblik over høstarbejde.

Generelt er det nye højre armlæn og terminalen for enden af højre armlæn også helt i særklasse på den nye Lexion-generation, hvor jeg specielt godt kan lide, at der er genvejsknapper til at stille eksempelvis sold-åbning, broafstand og lignende på armlænet - automatikken klarer det størstedelen af dagen, bevares - men det er stadig en dejlig detalje.

I terminalen kan man desuden selv vælge hvilke syv funktioner man ønsker placeret i sin favirot-betjening på forsiden af kørehåndtaget. Det er lynhurtigt at skifte mellem funktionerne, ved blot at klikke på stjerne-knapper på kørehåndtaget, og i terminalen kan man vælge, hvilke syv funktioner, man gerne vil vælge mellem. Her savner jeg dog en funktion på det ellers meget lækre kørehåndtag: Autostyring.

Lige så godt med Claas er på deres automatiske mejetærskerjusteringer, ligeså langt væk er de fra at være i mål med autostyring. Det foregår stadig fra en ekstern terminal, og eksmepelvis trimning af GPS-linjer eller måske centrering af GPS-linjer foregår fra terminalen, som i dette tilfælde sad i mejetærskeren tag, for at undgå at tage udsyn. Det er godt nok ønskeligt, at Claas får autostyring ind i hoved-terminalen hurtigst muligt. Det er voldsomt irriterende, at jeg ikke kan centrerer mine GPS-linjer direkte fra kørehåndtaget. Det kan fortsat være en god ide, at overvåge sine GPS-linjer fra en anden terminal. Men styringen af autostyringen skal ligge i den faste terminal.

rich-media-6
Cmotion-kørehåndtaget ligger virkelig godt i hånden - der mangler dog en genvejsknap til styring af autostyring fra kørehåndtaget.

Generelt er der et godt overblik i Cebis-terminalen for enden af højre armlæn, og jeg kan godt lide den detalje, som i bunden viser, hvilke del på mejetærskeren der er den begrænsende spil-faktor, når vi har automatikkerne slået til. Enten er det spild over soldene, rotoren eller returmængden, som vil stå først på linjen, og ud-fra optimeringerne i Cemos-terminalen kan man sidde og nørde sig frem til de helt optimale indstillinger.

Jeg savner dog stadig mere aflægningsplads i kabinen. Der er ingen steder jeg kan lægge min telefon fra mig - Claas har lavet en mobil-holder på Cebis-terminalen, men den er alt for lille til min smartphone. Adgangen til køleskabet sker forsat ovenfra passagersædet - lige præcis dér, hvor man har aftensmaden til at stå, eller en med passager til at sidde. Det ville være smart, hvis man i stedet rykkede køleboksen ud, som en skuffe.

rich-media-7
Kabinen er god - men jeg mangler stadig plads. Og jeg mangler i den grad en ordentligt tilgang til køleboksen.

Når kornet er kommet igennem tærskeværket ender det i den 15.000 liter store korntank på test-maskinen. Vælger man Lexion 8900-topmodellen er der mulighed for en 18.000 liters korntank, og aftømningen kan hurtigt ske, da aftømningen sker med 180 liter i sekundet. Det er en fornøjelse med en så hurtig aftømning, men det kræver også at kornvognen er under tømmesneglen, for det tager ikke mange sekunder at smide mange ton korn på jorden ved siden af kornvognen. Med et kamera på tuden af sneglen er der et godt overblik over aflæsningen, men Claas kunne gøre det endnu bedre med en hydraulisk drejbar-funktion på tømmerørets tud. På den måde kunne man også bedre fylde de efterhånden større og større kornvogne.

Der er to gear for aflæsning på de store Lexion-modeller, så man på den måde kan begrænse aflæssehastigheden, men det ændre ikke på afleveringspunktet i vognen.

rich-media-8
Med 180 liter i sekundet kan mejetærskeren hurtigt komme af med kornet. Det var dog ønskeligt at tudens ende hydraulisk kunne vippes for en lettere fyldning af kornvognene.

Lettere vedligehold

Når jeg bevæger mig ud af kabinen og rundt om maskinen, er der sket mange forbedringer på Lexion hybrid-maskinerne. For det første har man fået reduceret i antallet af remme, remstrammere og smørenipler, som før kunne være en smule uoverskueligt under det daglige vedligehold.

På den nye Lexion-generation er der ikke længere smøre nipler, som skal smøres for hver 10. time. Der er 10 smørenipler som skal smøres for hver 50. time, og resten skal smøres ved 100 timer og 200 timer. Til sammenligning er der 17 smørenipler med 50 timer smøreinterval på den tidligere Lexion 780.

rich-media-9
Fabriksmonteret slangerulle og rotortræk, som er flyttet til maskinens venstre side letter den daglige service og tilsyn.

Alle strammearme skulle før smøres - det skal de ikke længere på den nye Lexion-generation, så det reducere altså også antallet af 100 timers smørenipler. Hvis vi snakker remme, så er der tre færre remme på den nye Lexion-serie, og én centralrem, som holdt store byttedag på den nye Lexion-generation er hovedremmen til rotortrækket. Den er ikke længere placeret bag brændstoftanken på højre side af maskinen, men sidder nu lettere tilkommeligt på venstre side af maskinen.

Der er kommet en smule mere vedligehold på den nye kornelevator, som har fået en ny udbyttemåler, hvilket betyder, at den ikke længere strammes automatisk op med hydraulik, men nu skal klares mekanisk - ligesom i gamle dag.

Et sted der kan kræves mindre vedligehold er i sluget på mejetærskeren. I stedet for kæder kan man for 21.000 kroner i listeprisen vælge gummibælter i indføringen. Ifølge Claas giver det tre gange så lang levetid - men hvad der er mindst lige så vigtigt, så er jeg overbevist om, at gummibælterne også giver mere ro i kabinen. Så der er gode argumenter for ikke at vælge det fra på sin kommende Lexion-mejetærsker.

rich-media-10
For 21.000 kroner ekstra kan der vælges gummibælter i maskinens indføring fremfor kæder - det støjer mindre, og Claas lover det holder tre gange så længe, som kæder.

Jeg er stadig en smule skuffet over, at man på så stor en mejetærsker som Lexion ikke helt har fået plads til en full size værktøjskasse, men må nøjes med en lidt mindre udgave. Tilgengæld har Claas formået at udnytte låget indtil serviceskabet med plads til knive, fingre og snegl-pigge i en smart indrette kasse. Der er dog kun plads til fire fingre - så om det virker mere smart end det er i virkeligheden er jeg måske en smule i tvivl om.

rich-media-11
Fin detalje, at der i værktøjskassens låg er plads til finger, knive og lignende.

Skærebord med flow

Test-maskinen var udstyret med Claas egenproduceret seglskærebord, Convio, som Claas nu har haft på markedet i et par år. Ligesom så mange andre sejlskæreborde på markedet kan Convio leveres med både en fast og en fleksibel knivgang, mens resten af skærebordet stort set er identisk mellem de to versioner.

På test-maskinen var det et 10,8 meter udgave med fast knivbjælke, og hver eneste gang jeg sætter mig i et mejetærsker-sæde, hvor skærebordet har sejl, bliver jeg imponerende over, hvor godt et flow et sejlskærebord giver til maskinen, og hvor ensartet afgrøden kommer til mejetærskeren.

rich-media-12
Test-maskinen var udstyret med et 10,8 meter sejlskærebord, men det skulle absolut have været mindst et 12,3 meters udgave til den sulte Lexion 8800.

Det er bestemt ikke en undtagelse med Convio-skærebordet, og jeg er overbevist om, at man hæver kapaciteten med 10-20 procent ved blot at gå fra et traditionelt skærebord til et sejlskærebord.

Test-maskinen skulle udentvivl have været udstyret med mindst et 12 meter sejlskærebord, for at matche kapaciteten i maskinen, da jeg det meste af dagen blot kørte med 60 procent motorbelastning på maskinen.

Går man op i et 12 meter bredt skærebord, så vil jeg nok vurdere, at et skærebord med en fleksibel knivgang er at foretrække i langt de fleste områder i Danmark.

Prismæssigt betyder er forskellen på et 12 meter Convio-skærebord med og uden fleksibel kniv cirka 125.000 kroner i listepris. Det lyder måske af en del, men ud af en pris på over en million for det 12 meter skærebord med fleksibel kniv, så er det værd at overveje, om de sidste 125.000 kroner var fornuftigt givet ud.

rich-media-13
Den prøvekørte Convio-skærebord var med fast kniv - der kan også vælges en udgave med fleksibel kniv.

Selve bordet har mange gode detaljer, og tilsyn som opstramning af båndene er let og meget overskueligt på både side-båndene og midterbåndet. Båndenes retning kan styres fra kørehåndtaget, og det er utrolig let hurtigt at ændre retning på båndene, hvis man eksempelvis ser en større klum på vej mod indføringen af mejetærskeren.

Topsneglene i skærebordet kan til- og frakobles fra kabinen, og under testen var det nok ikke nødvendigt at køre med dem, men lige så snart der kommer noget lejesæd, og skærebordet sænkes ned for at hjælpe det ind i skærebordet, så er der ofte en tendens til, at det kan samles ret klump op, og her er topsneglene virkelig en stor hjælp, for at sikre det konstante flow til indføringen.

Eneste minus jeg ser ved Convio-skærebordet med den fleksible knivgang, er at det blot er kniven som er fleksibel. Resten af skærebordet forbliver fast, og det var måske en fordel, at vingen, og resten af bordet, fulgte med knivgangen, når der var brug for det.

En smart detalje på alle nye Convio-skæreborde, er at der under topsneglene er mulighed for montering af arbejdslys.

rich-media-14
Kontrol af båndenes stramhed sker med farvekoden på stramme-boksen under sidepladerne, samt i midten for midterbåndet.

Generelt tror jeg, at man ved nyt mejetærsker køb skal overveje nøje, om han behøver at købe en større model rent hestekræftermæssigt sammenlignet med sin tidligere maskine, da jeg tror der bare ved køb af et sejlskærebord kan hentes en betydelig mer-kapacitet. Om sejlskærebordet er lige så godt i våde afgrøder og lejesæd som et tradition skærebord har jeg ikke testet - men tendens i Danmark tyder på, at flere og flere får sejlskæreborde, og mon ikke den udvikling havde stoppet, hvis bordet ikke kunne præsterer under en normal dansk høst, med vådt afgrøde og dårligt høstvejr.

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at den næststørste model i Lexion-serien, 8800'eren, overraskede positivt i PowerGear-testen, og hvis maskinen blev udstyret med et 12 meter skærebord, så har jeg svært ved at se, om det er nødvendigt med topmodellen i Claas Lexion-serien for at retfærdiggøre mer-prisen sammenlignet med mer-kapaciteten - der er alligevel 137 hestekræfter til forskel på en Lexion 8800 og 8900.

Jeg er desuden imponeret over et diesel-forbrug på cirka 13 liter pr. hektar under testen, hvor der blev høstet 266,89 ton på 4,1 timers effektiv høsttid

rich-media-15
Med blot 13 liter brændstof pr. hektar er testpiloten meget overrasket over det lave brændstofforbrug.

Lydniveau

Tomgang v. 900 omdr/min: 61 dB(A

Under høstarbejdet, 7,5 km/t v. 1.850 omdr/min: 65 dB(A)

Under aflæsning, 7,5 km/t v. 1.850 omdr/min: 66 dB(A)

Tekniske specifikationer

Motorproducent: Mercedes Benz

Slagvolumen, l: 15,6

Maksimal effekt, kW/hk: 480/653

Brændstoftank, l: 1.150

AdBlue-tank, l: 110

Antal rotorer: 2

Rotorlængde, m: 4,2

Rotordiameter, m: 445

Soldareal, m2: 6,2

Cylindrebredde, mm: 1.700

Tærskecylinder, mm: 755

Korntank, l: 15.000

Tømmehastighed, l/sek: 180

Skærebord,m: 10,8

Skærebordstype: Sejl

Plusser

Lydniveau i kabinen - også under aflæsning

Let at indstille

Cemos-automaikkerne og opbygning

Mulighed for høj dækmontering

Høster med reduceret motoromdrejninger

Minusser

Manglende hydraulisk tud.

Manglende sammenspil mellem maskine og autostyring

Manglende aflægningsplads i kabinen

Hvis sejlskærebordet vælges med fleksibel kniv, er resten af skærebordet ikke fleksibelt

rich-media-16
På landevejen er maskinen utrolig stabil, og man er ikke nervøs for at køre 40 kilometer i timen på landevejen.

Importør-kommentar

Af Niels S. Danielsen, salgs- og produktchef, høstmaskiner, Danish Agro Machinery.

Med lanceringen af de nye SYNFLOW mejetærskerne har CLAAS virkelig lyttet til kundernes ønsker og produceret en maskine med fokus på kapacitet, komfort, kvalitet af renvaren samt kvalitet og lave driftsomkostninger.

Med kombinationen af de lavere motoromdrejninger samt Dynamic Power hvor maskinen selv vælger momentkurve ud fra belastningen opnår vi et lavt brændstofforbrug, og det er noget vores kunder virkelig påpeger når vi taler med dem.

Den større tærskecylinder samt fordelervalse ved rotorerne bevirker at vi har et mere strømlinet afgrødeflow på de nye modeller hvilket især hæver kapaciteten i de tidlige og sene timer når afgrøden bliver sej at arbejde med.

CLAAS var first mover mht. Automatisk indstilling af mejetærskeren, og med kombinationen af CEMOS AUTOMATIC samt CEMOS DIALOG har man virkelig markedets bedste maskinoptimeringssystem til rådighed.

CLAAS kan desværre ikke tilbyde justering af vinklen på udløbet af tømmesneglen, til gengæld kan vi under drift sænke tømmekapaciteten med 50 procent så man når vognen er ved at være fuld kun aflæsser med 90 l/s.

Autostyringen kører stadig i separat terminal hos CLAAS og vi er efterhånden nogle af de eneste på markedet som kan bruge den samme terminal til både traktoren og mejetærskeren hvilket giver god mening da mejetærsker jo som regel kun kører 2 måneder om året.

Angåede skærebordet så har vi med CONVIO skærebordene et meget alsidigt skærebord til alle afgrøder, og med TRUEFLEX princippet på kniven kan vi barbere eksempelvis udlægsmarkerne helt i bund i fuld arbejdsbredde, og dermed faktisk spare afpudsningen bagefter i mange tilfælde.

Det er dog muligt fra kabinen selv at bestemme hvor meget skærebordet skal flekse, og dermed også hvor stor afstand der skal være mellem vinden og kniven.

rich-media-17
Under PowerGear-testen blev kornet kørt fra med en MI-vogn og en Claas Axion 960 Cmatic.