EU-Kommissionens nye udspil til klimalov er ambitiøs, og det er godt, ikke bare for klimaet, men også for Danmark. De store ambitioner er nemlig med til at sikre, at danske landmænd og virksomheder får mere lige vilkår at konkurrere på, idet EU's klimamål for 2050 nu løftes op på samme niveau som det danske, og idet Kommissionen vil fremlægge et konkret mål for 2030 inden september 2020.

Det mener Landbrug & Fødevarers klimadirektør Niels Peter Nørring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er glade for, at EU øger ambitionsniveauet. Danmark kan ikke gå enegang i den grønne omstilling, og med udspillet er der lagt op til, at alle EU's medlemslande skal bidrage med mere. Det kan vi kun hilse velkommen, siger Niels Peter Nørring.

Han hæfter sig særligt ved, at udspillet indeholder en reference til Parisaftalen om landbrugets rolle.

- Det er meget glædeligt, at man i udspillet udtrykkeligt henviser til Parisaftalens artikel 2 1b, som blandt handler om, at klimapolitikken skal tage hensyn til fødevareproduktionen. Det er noget, som vi har kæmpet for sammen med vores europæiske landmandsorganisation COPA og verdensorganisationen World Farmers' Organization, WFO, siger Niels Peter Nørring.

Landbrug & Fødevarer mener, at det for at nå målet om klimaneutralitet er vigtigt, at der efter 2030 er en regulering for den ikke-kvotebelagte sektor, der kan understøtte en klimaeffektiv landbrugssektor i EU.

Højt reduktionsmål

- Hvis reguleringsmodellen for EU's klimapolitik fortsætter frem mod 2050, vil de nordiske medlemslande få et meget højt reduktionsmål. Det kan i værste fald føre til, at dele af produktionen flytter til andre medlemslande med lavere klimamål, og hvor der er en mindre klimaeffektiv produktion. En udflytning af landbrugsproduktionen vil på ingen måde bidrage til at løse klimaudfordringerne, siger Niels Peter Nørring og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Landbrug & Fødevarer ser derfor gerne, at der efter 2030 etableres en landsektorsøjle, hvor EU's landbrugssektor får et fælles reduktionsmål fremfor den nuværende reguleringsmodel, der indeholder meget forskellige nationale og konkurrenceforvridende reduktionsmål. Det vil være den mest fair løsning i forhold til at sikre lige konkurrencevilkår under den grønne omstilling.