Semler Agro har oplevet en stigning i kundetilfredsheden på 20 procent, efter virksomheden har fokuseret langt mere på at hjælpe kunderne hjemme hos dem selv. De 85 servicevogne, der kører i hele landet, kan klare de fleste opgaver i marken eller på kundens værksted. Det skriver Semler Agro i en pressemeddelelse.

- Vi lytter meget til, hvilke udfordringer vores kunder står med i deres hverdag og forsøger at tilpasse vores forretning, så vi kan være med til at afhjælpe de udfordringer. Udviklingen i kundetilfredsheden er derfor noget, vi er meget stolte af, men også noget vi har en ydmyg tilgang til. For det kræver et kontinuerligt arbejde at blive ved med at skabe gladere kunder, skriver Morten Buus, adm. direktør hos Semler Agro i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ændring har givet ambassadører

Stigningen i kundetilfredsheden skyldes også meget hurtigere service og levering af reservedele henover natten samt mere uddannelse af medarbejderne.

53,8 procent af kunderne anbefaler Semler Agro til andre, viser svarene fra over 300 respondenter.

Semler Agro har flest vogne på landevejene mellem klokken 7.30 og 16 i hverdagene, men virksomheden har også en en vagtordning året rundt til akutte behov.

Virksomheden har i dag over 200 ansatte og betjener mere end 2200 kunder i landbruget.