Markederne har udviklet sig positivt den seneste tid, og det udløser højere acontopris på mælk.

Arlas acontopris stiger med 1,5 eurocent/kg (11,8 øre) den 30. marts. Stigningen omfatter en positiv effekt på 0,6 øre/kg fra valutamodellen. Det oplyser Arla.

Arla skriver til sine andelshavere, at stigningen skyldes en positiv udvikling på markederne:

- Generelt har markederne udviklet sig positivt i den seneste tid, især på grund af et fald i mælkeproduktionen i dele af Europa og New Zealand. Dog faldt priserne på den seneste GDT-auktion, og det er derfor usikkert, hvor holdbar den positive tendens er. Effekten af EU-kvoternes ophør i april bliver afgørende, og udsigterne for de kommende måneder er derfor svære at forudsige.

Fakta

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Fedtværdien er 25,30 kr. pr kilo, og proteinværdien er 37,95 kr. pr kilo.

Forventet efterbetaling og rente er 7,7 øre, og forventet konsolidering 12,5 øre.

Økotillægget er 69,9 øre pr. kilo.

Arlaprisen er 256,9 øre pr kilo konventionel mælk og 326,8 øre pr kilo økologisk mælk.