Lyt til artiklen:

Arla: Risiko for at mælken ikke bliver hentet

00:00
Hastighed: ???x
01:20

Snestormen i store dele af landet udfordrer logistikken for mange virksomheder, og Arla er ingen undtagelse.

- Det voldsomme vejr giver nogle forskellige udfordringer for vores logistik, og dygtige kollegaer gør deres absolut bedste for at imødekomme dem. På store færdselsårer står trafikken nærmest stille og har gjort det hele morgenen, og ude på gårdene fyger det voldsomt, og sneen samler sig i store driver, oplyser pressemedarbejder Jonas Barfoed til Maskinbladet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arla opfordrede for nyligt til, at man som andelshaver sørger for at være opmærksom på adgangsforholdene til malkerum, så chaufførerne sikkert kan komme til - også i besværligt vejr. Det har mange også set på og sikret sig, men vejret har alligevel skabt udfordringer visse steder.

- Der vil helt bestemt være forsinkelser, og der er også risiko for, at vi i få tilfælde ikke kan nå frem og hente mælken. Sker det, håndterer vi sagerne individuelt, meddeler Jonas Barfoed.

Også hos slagteriet Danish Crown giver vejrliget problemer, og her opfordres til samarbejde for at komme så glat gennem snestormen som muligt.

Sneen udfordrer transport: Danish Crown opfordrer til samarbejde

Se også:

Sneen udfordrer transport: Danish Crown opfordrer til samarbejde