Det er demokrati i praksis, når miljøminister Ida Auken på mandag tager en tur til Aalborg. Mandag den 16. september kan alle borgere nemlig møde Ida Auken til en snak om natur og miljø, når ministeren holder træffetid hos Naturstyrelsen i Aalborg kl. 16.30-19.00.

- Når jeg holder træffetid ude i landet, får jeg mulighed for at møde borgerne ansigt til ansigt og tale om de ting, der ligger dem på sinde. Det er demokrati i praksis, og jeg holder meget af den nærhed, der er i de møder. Jeg bliver inspireret og får masser af input med hjem, som vi kan arbejde videre med. Og jeg glæder mig til at møde så mange borgere som muligt på mandag i Aalborg, siger miljøminister Ida Auken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Træffetiden foregår efter først-til-mølle-princippet, og tiden til den enkelte vil derfor afhænge af antal fremmødte.

Træffetiden foregår hos Naturstyrelsen, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst i Mødelokale 1 i forhallen ved siden af receptionen.