Et nyt, biologisk middel mod smågrisediarré baseret på et anti-stof fra lamaer kan blive et miljøvenligt alternativ til medicinsk zink i foderet.

Smågrisediarré er en plage ikke alene for de grise, der bliver ramt, men også for svineproducenternes økonomi, skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

Mange grise får problemer med fordøjelsen, når de bliver taget fra deres mor og skal vænne sig til nye omgivelser og nyt foder. Danske landmænd brugte derfor i 2017 knap 34 tons antibiotika til behandling af smågrisediarré og 535 tons zinkoxid til at forebygge maveproblemer i forbindelse med fravænning.

Et stort forbrug af antibiotika giver imidlertid også stor risiko for udvikling af antibiotikaresistente bakteriestammer, og medicinsk zink, der gennem en årrække har været brugt til forebyggelse, bliver forbudt i hele EU i 2022. Forbuddet skyldes, at zink er et tungmetal, som ophobes i jorden, når det bliver tilført med gylle fra husdyrene.

11 mio. kr. fra GUDP

Landbruget mangler i høj grad alternativer til medicinsk zink og antibiotika, og derfor udvikler biotekfirmaet Bactolife et nyt, biologisk produkt til forebyggelse af diarré. Det indeholder særlige bindingsproteiner, nanobodies, som kan binde og uskadeliggøre de E. coli bakterier, der er skyld i mange tilfælde af diarré hos smågrisene.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det nye produkt er under udvikling, og GUDP har bevilget knap 11 millioner kroner til projektet Ablacto+, som skal gøre det klar til markedsgodkendelse.

- Vi kan se, der er en stor udfordring med diarré i svinebesætningerne, og det bliver endnu sværere at håndtere, når det bliver forbudt at tilsætte medicinsk zink til foderet, siger Sandra Wingaard Thrane, projektleder for Ablacto+ og medstifter af Bactolife.

Selvom Bactolife er en lille opstartsvirksomhed, er den i stand til at tiltrække store, tunge samarbejdspartnere. I Ablacto+, arbejder firmaet således sammen med Novozymes, Danmarks Tekniske Universitet, Aarhus Universitet og Seges (Landbrug & Fødevarer).

Lamaer leverer varen

Det nye produkt er meget specielt, fordi de nanobodies, som bliver brugt, er afledt fra antistoffer fundet hos lamaer. Oprindeligt var det et belgisk universitet, der opdagede, at netop lamaer og andre dyr i kamelfamilien producerer antistoffer med særlige egenskaber, som man kun finder få andre steder.

- De her nanobodies er mere stabile og kompakte end andre lignende proteiner, vi kender. Derfor er de meget interessante, og de har et stort potentiale i mange sammenhænge, forklarer Sandra Wingaard Thrane.

Nu er det belgiske patent udløbet, og det har Bactolife benyttet sig af.

- Nanobodies kan bruges både til dyr og mennesker, og vores nytænkning består i at bruge dette bindingsprotein til at uskadeliggøre E. coli bakterier hos svin på en ny måde. Vi mener, det er oplagt til formålet, fordi det ikke interagerer med andre stoffer eller processer i kroppen, og fordi det ikke fører til udvikling af resistens, siger hun i pressemeddelelsen fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Omfattende test

Det nye produkt har allerede vist sig at virke. Det er under udvikling og testet i laboratoriet og i forsøgsstalde på Aarhus Universitet i Foulum.

Støtten fra GUDP skal derfor bruges til at afprøve det i produktionsbesætninger, til at videreudvikle produktet, så det kan produceres til en konkurrencedygtig pris, og til at gøre det klar til markedet med de fornødne godkendelser.

- Vi skal have belyst en masse detaljer, skaffe mere viden om effekterne under forskellige forhold og have defineret en dosis, siger Sandra Wingaard Thrane.

- Målet er, at vi får produktionsprisen og dermed salgsprisen så langt ned, at det er realistisk for landmændene at bruge det i større stil. Vi kommer næppe ned på samme lave pris som for medicinsk zink, men vi skal så langt ned som muligt for at få det udbredt.

Lykkes det at udbrede det nye produkt, er det ikke alene en fordel for svineproducenterne. Det kan også bidrage til både bedre dyrevelfærd, mindre ressourceforbrug og ikke mindst bedre miljø ved at erstatte zink og antibiotika i forebyggelsen af smågrisediarre.