Svineproducenternes formand håber bankerne og kreditforeningerne vil se positiv på branchen og hjælpe produktionerne på vej i Danmark.

Danske Svineproducenter inviterede i dag repræsentanter fra finanssektoren til seminar for at give sektoren et indblik i og status på situationen lige nu og ønsket om finansiel opbakning til erhvervet.

Landechef hos Danske Bank vil gerne bakke erhvervet op, men understreger, at det er en individuel vurdering og forhandling om faktiske forhold, der hver gang ligger til grund for finansiering.