Danish Crown oplyser, at prisen på svin er faldet med 20 øre.

Ifølge Danish Crown er noteringen faldet igen med 20 øre. Hermed er prisen på 11,20 kroner pr. kilo slagtesvin.

I markedsberetningen skriver Danish Crown;

Det europæiske marked for fersk grisekød mærker den feriestemning, der lige nu hersker i det meste af Europa, og det skaber et marked, som kæmper for at holde dampen i kedlerne oppe.

- Industriferien lægger altid en dæmper på markedet, fordi handlen falder i tempo, og det skaber et naturligt pres på priserne, da udbuddet dermed bliver større. Flere forædlingsfabrikker går ned i produktion i de her uger, og derfor skal der findes alternative afsætningskanaler til en del kød på markedet, siger Lars Albertsen, der er global salgsdirektør i Danish Crown.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Samtidig giver en øget mængde kød fra canadiske og tyske slagterier på verdensmarkedet en fordelagtig situation for indkøberne.

- Kina lukkede ned for kød fra Canada, og Filippinerne gjorde det samme for Tyskland. De to lande underbyder derfor deres kød på verdensmarkedet for at komme af med de mængder, som skulle være aftaget på de to markeder, og det giver et eksportmarked i østen, som skal finde sine ben igen. Det er ikke noget, vi går i panik over, for efterspørgslen fra Kina er stadig positiv, men her og nu skaber det pres på priserne, siger Lars Albertsen.