Sammenhængen mellem klovlidelser og dårlig reproduktion hos malkekøer har været kendt længe, men en gruppe amerikanske forskere har for nyligt offentliggjort en stribe interessante tal for denne sammenhæng.
Tallene er baseret på data fra 1.639 Jerseykøer, som blev undersøgt i en klovbeskæringsboks cirka 20 dage efter kælvning. Samlet set havde 27 procent af køerne en klovlidelse ved denne undersøgelse. Køerne blev ultralydsscannet en måned efter inseminering, og drægtige køer blev scannet igen en måned senere.