Når et år slutter, er det både tid til at se tilbage på det forgangne år, men også til et kig på det kommende år, og hvilken strategi man skal lægge for dagen.

Så er 2017 snart gået, og som sædvanlig giver det anledning til at se lidt tilbage på det år, som er gået. Her på gården har det været et år på det jævne, hvor en del ting er lykkedes, men hvor der også er plads til forbedringer en del steder.

Hvis vi skal starte der, hvor det er gået godt, så er der sparet penge på vanding i år. Der har været gode udbytter fra marken. Vi har fået vores grovfoderlagre afstemt, så der ikke ligger mere foder, end vi skal bruge, og der ligger ikke flere penge end højest nødvendigt ude i plansiloerne. Vi fik nye senge ind hos køerne, og selvom de ikke er blevet mere rene, vil de rigtig gerne ligge i dem.

citat start

...Vinteren skal også bruges på at overveje, hvilken retning vi skal i fremtiden...

citat slut

Der, hvor der er plads til forbedringer: Celletallet er stadig for højt, ydelsen skal op, koantallet skal op, vedligeholdet skal ned og godkendelsesprocenten på slagtekalvene skal op. Så der er nok at tage fat på. Det er nemlig præcis ovennævnte ting, der bliver sat fokus på i det kommende år.

Jeg skrev sidste gang, at vi søgte en elev, det har vi nu fået, og han begynder 1. januar - det ser vi frem til. Det er en god tid at starte på. Der er ikke så travlt i marken, og der er god tid til at lære rutinerne at kende.

Majshøsten 2017

Siden sidste artikel har vi fået snittet majs. På trods af det våde efterår gik det rigtig fint. Vi tilskriver selv pløjefri dyrkning noget af æren for det. Vi dybdeharver i stedet for at pløje. Både fordi den jordtype, vi har, egner sig godt til det, og fordi det skal være nemt.

Vi har ingen problemer med sandflugt, når vi ikke pløjer. Det kan ellers være ret tabsvoldende på vores sandede jordtype. Ulempen ved det er, at hvis der er majs efter majs, så koster det en svampesprøjtning.

Vi har i år deltaget i et forsøg (se billedet på næste side), hvor der var meget tydelig forskel at se der, hvor det ikke var sprøjtet. Vi prøver at undgå majs flere år i træk - det kan vi gøre, fordi vi også har 100 hektar med korn.

Tilbage til majs 2017. Vi havde i år to forskellige sorter; en tidlig og en sildig med 30 hektar af hver. Den sildige sort blev sået først - omkring den 5. maj, og den tidlige blev sået efter første slæt omkring den 25. maj. Vi har en silofuld af hver. Vi har også fået analyserne hjem på dem. Sidste år kunne vi ikke se nogen forskel, men da blev første slæt også taget tidligere, og sommeren var lidt mere majsvenlig.

De sent såede majs indeholder markant mindre stivelse end de tidligt såede. Seks procent mindre faktisk. Så vi må nok konkludere, at det er en risiko, man tager ved at gøre det nummer, og hvis vi skal fortsætte med det, skal vi være klar til, at det vil slå fejl indimellem.

Fordøjeligheden i majsene er ok, så vi er spændte på, hvad der sker, når vi skal fodre med dem henover sommeren 2018.

Kælvekvier er indkøbt

Som et led i strategien om at sænke celletallet og udvide koantallet har jeg købt kælvekvier ind. Det er første gang i 14 år, at vi har købt dyr ind. Jeg købte syv stk., som kælver i løbet af december.

Jeg har måttet konstatere, at vi ikke både kan holde en lav udskiftningsprocent og samtidig sænke celletallet. Efter vi er kommet med i ydelseskontrollen igen, er det blevet lettere at udpege de kronisk høje celletalskøer - dem er der en del af.

Efter samråd med vores dyrlæge er vi blevet enige om at penicillingolde de køer, hvor det giver mening. Det vil sige dem, hvor der er chance for, at de bliver kureret af det. Alle "millionærer" ryger ud.

Vi overvejer også at vaccinere mod yverbetændelse. Vi skal bare være sikre på, at det giver mening. Vi skal derfor have et par tankmælksprøver taget, og så tager vi beslutningen ud fra det. Målet er at komme under 200.000 i løbet af første kvartal. Målet på sigt er, at vi skal under 150.000. Det, håber vi, lykkes i løbet af 2018.

Jeg har tidligere skrevet, at vi havde lidt udfordringer i stalden. Det går bedre, køerne stiger i mælk, repro kører fint, og jeg tror også, vi har fået det til at køre godt hos slagtekalvene. Grunden til, at jeg skriver tror, er, at der jo går lidt tid, inden de ændringer, vi har lavet i foderplanen, virker.

De er blevet blanke i pelsen og regelmæssige i maven. Vi har haft en rådgiver inde over til at hjælpe os med at finde ud af, hvad vi gjorde forkert. Vi fandt frem til, at der var for meget stivelse i forhold til cellevægge, så kornet røg lige igennem uden at blive udnyttet. Nu er der kommet mere ensilagemajs i foderet, og det, håber vi, sænker hastigheden lidt.

Strøm i stalden

Vi har haft besøg af Kaj Østergård, også kaldet "Kaj Strøm". Det havde vi også for år tilbage - dengang var det mælketaxaen, der afgav strøm. Denne gang var det en højtryksrenser, som sendte strøm ud i stalden. Det er kun to dage siden, at han var her, så jeg kan ikke udtale mig om effekten endnu.

Men vi håber på bedre søgning til robotten, og at køerne vil ligge i den forreste halvdel af stalden igen. Det kamera, vi har sat op fra Syddansk Kvæg, viste nemlig, at de ikke gjorde. Det havde jeg også selv på fornemmelsen, men altid rart at blive bekræftet i det, man tror.

Budget 2018

December er julemåned, men også budgetmåned. Det giver desuden anledning til at gøre sig nogle tanker omkring, hvad der skal investeres i til næste år. Som jeg nævnte tidligere i artiklen, er der en række indsatsområder. Og i den forbindelse kræves der lidt nyinvesteringer, dog relativt beskedne.

Vi har to lidt større ting på programmet næste år. Vi har i nogle år godt kunne tænke os en brovægt. Efterhånden som vi bruger alt, hvad vi kan avle på bedriften, kunne det være rart med lidt udbyttemåling. Det kan løses på mange måder, men den måde, hvor jeg tænker vi får mest ud af det, er med en brovægt. Jeg havde håbet den kom med i en tilskudsrunde, men det ser desværre ikke sådan ud.

Vi sælger også af og til foder eller halm, og det er rart, at det er vejet, inden det forlader ejendommen, så er vi da relativt sikre på, at vi ikke bliver snydt.

Den anden lidt større ting er udvidelse af plansiloanlægget. Særligt med det våde år vi har haft i år, finder man ud af, hvor dejligt det er at have alt foder på fast bund. Så vi påtænker at starte etableringen af en ny plansilo ved først at støbe en betonplads grænsende ind til det eksisterende anlæg. Så kan vi altid sætte en mur senere.

Udover det har vi ikke de store planer for det næste år. Det bliver et år med fuld kalveproduktion og en hel fyldt kostald fra 1. januar. Det vil sige 180 malkende køer og 500 slagtekalve på stald ad gang­en. Slagtekalvene vil blive fordelt med 400 på Dansk Kalv-ejendommen og 100 af vores egne på koejendommen.

Hvis mælkeprisen vil holde sig nogenlunde oppe, ser det ud til at blive et fornuftigt år.

Fremtidig strategi

Vinteren skal også bruges på at overveje, hvilken retning vi skal i fremtiden. Skal der flere køer til, flere slagtekalve, eller skal vi fortsætte nogle år med den produktion, vi har? Det bliver jo nok det sidste, men derfor er det vigtigt, at vi allerede nu gør os nogle tanker.

De robotter, vi har, er gamle, og de er ved at være dyre i vedligehold. Skal man binde sig yderligere 10 år og købe nye eller satse på, at der kommer nogle let brugte til en favorabel pris?

Vores ejendom, hvor vi har køerne i dag, er låst. Det vil sige ikke flere DE, end vi har tilladelse til i dag. Ejendommen ligger i samlet bebyggelse, det vil sige, at der ligger et par huse for mange inden for en radius af 300 meter. Ellers ville det oplagte have været at udvide den eksisterende kostald, men det er ikke en mulighed. Hvis der skal være økonomi i at udvide, skal der derfor udvides til mindst det dobbelte og helst mere. Dermed stiger risikoen, og er det overhovedet den vej, jeg vil? Det er nogle tanker, man skal gøre sig, og det tager tid. Det skal vendes og drejes mange gange, og der skal laves budgetter over de forskellige alternativer, så man kan stille dem op over for hinanden og opveje fordele og ulemper ved de enkelte alternativer.

Til slut håber jeg, at alle har haft en god jul. Og alle ønskes et godt og indbringende 2018.