Siden 1895 er der blevet lavet ydelseskontrol i kvægbesætningerne, og der har længe været en målrettet fokus på at optimere mælkeydelsen. Fodergrundlaget er den direkte vej dertil, og derfor undrer det grovfoderspecialist og planteavlsrådgiver hos Agri Nord Anders Spanggaard Christensen, at langt de fleste ikke allerede er i fuld sving med at foretage udbytteregistrering i både græsset og majsen.
- Udbytteregistrering er en af de vigtigste faktorer, når man skal optimere omkostningerne i marken. Du kunne vel heller ikke finde på at undvære ydelseskontrollen på køerne? spørger han retorisk.