Abonnementsartikel
For kvægbedrift ved Aars er udbytteregistrering et afgørende værktøj for at kunne holde prisen på grovfoderet nede.
I stalden på Poul Martin Christensens gård gumler køerne lystigt på foderet, der ligger for snuderne af dem. Foderblandingen består som på de fleste andre bedrifter af græs, majs og kraftfoder, men Poul Martin Christensen og sønnen Søren Spanggaard Poulsen har skarp fokus på sammensætning og dermed også prisen på foderet.
- Vi går ikke efter en mælkeydelse på 14.000 EKM pr. årsko, da vores staldanlæg slet ikke er skabt til det. Med de rammer, vi har, giver det klart mest mening at gå efter omkostninger pr. foderenhed. Og det arbejder vi benhårdt med hele tiden, siger Søren Spanggaard Poulsen, der sammen med faren styrer bedriften, der ligger i udkanten af Vognsild mellem Farsø og Aars.