Efter de mange indlæg sluttede lørdagens program med en god debat om håndtering af udfordringer med halebid. Afdelingsleder Anders Søgaard, Landbrug & Fødevarer, var ordstyrer på debatten, hvor der både blev drøftet økonomiske incitamentsstrukturer som højere fradrag for læsioner, metoder til at opnå bedre management, og hvordan man i højere grad får skabt nogle produktionssystemer, der passer til grisenes behov.
Undervejs blev det slået fast, at grunden til, at man ikke ser flere halebid, end man gør i den konventionelle produktion, er fordi, halekupering virker. ? Det er den mest effektive måde at undgå halebid på. Nerveskaderne gør, at halestumpen bliver endnu mere sensitiv, hvorfor halebid kan holdes nede på et lavt niveau, sagde Henrik Elvang, der ligesom flere andre fremførte, at det er noget rod, at vi har en lovgivning, der notorisk ikke bliver overholdt.
Hvad hvis EU Kommissionen beslutter sig for, at det er forbudt at halekupere? Det var der ingen svar på, men Wencke C. Petersen påpegede, at der mangler viden ud til befolkningen. - Der er ingen der vil give flere penge for et stykke kød, hvis ikke de ved, hvad de betaler for.
Alban understregede, at det er komplekst problem, og at der ikke findes noget quickfix.
Der var delte meninger om, hvorvidt det hjælper at håndhæve lovgivningen noget mere, end man gør i dag. Men der var enighed om, at de mange tusindvis af kødkontroldata, der bliver registreret hver dag, kan blive et dynamisk redskab til at gøre det bedre i produktionen, hvis oplysningerne kommer i brug. Der mangler kommunikation, og der er ingen erfaringsudveksling, blev det pointeret.
