Et nyt, fleksibelt system til stabil vandforsyning fra å, sø mm. i områder, hvor der hverken er adgang til strøm eller vandværksvand.

Systemet består af et grundmodul med en solcelle, et genopladeligt batteri og en energieffektiv trykpumpe i et aflåseligt skab. Pumpen henter vandet - som regel overfladevand fra en å eller sø - og leverer det under tryk til forbrugsstedet. Det smarte ved at sætte overfladevand under tryk er at du kan styre det, det vil sige flytte, dosere og eventuelt lagre vandet. Herved kan du bestemme drikkestedet og dermed undgå at brinkerne bliver trådt ned og ødelagt. Med den soldrevede markpumpe kan du også forsyne flere drikketrug samtidigt, hvilket er en stor fordel ved foldopdelinger og stribeafgræsninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trykpumpen gør, at vandet kan flyttes, styres og evt. lagres. Flere aftapningssteder kan forsynes samtidigt. Systemet kan yde op til 1.000 liter pr. døgn, og med den mængde kan du f.eks. forsyne 10 malkekøer, 20 store heste, 20 stykker kødkvæg eller 100 får med tilstrækkeligt vand i sommerhalvåret. Den soldrevede markpumpe er derfor ideel som vandforsyning til mindre husdyrhold i områder, hvor der ikke er adgang til vandværksvand eller 220V.

Systemet kan udvides med flere/kraftigere solceller samt en vindmølle.

fgk