Den nye Sky 4-styring, som Rotor A/S præsenterer på Agromek, har mulighed for fire forskellige temperaturområder med hver sin temperaturføler. Der er også mulighed for at kombinere de fire følere.

Sky 4 har otte udgange, som blandt andet kan bruges til gardinerne. Der kan også kobles varme eller loftventilator på disse udgange. Styringen kan modtage signaler fra andre styringer, der eksempelvis styrer en strømaskine, på den måde kan det styres, at gardinerne skal rulle for, når der strøs i stalden.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Styringen har fået en mere overskuelig menu med en moderne enter- og pilfunktion, som ligner Windows meget. Samtidig er der tre lag af hukommelse: (Bruger, Teknik og Fabrik). På den måde har man mulighed for at have sine egne indstillinger, man kan rette i, men samtidig har man muligheden for at vende tilbage til de grundindstillinger, teknikeren har planlagt ved opsætning.

Sky 4 har fået en mere fleksibel styring af middeltemperaturen, så det nu er muligt at afgøre i hvor lang en periode, den skal regne middeltemperatur på. Der er også kommet en mulighed for, at alle gardiner styres enkeltvist, hvis man ikke ønsker samme styring af dem alle.

Den nye styring har også mulighed for ekstern batteribackup, som kan være lovkrav i nogle situationer.

fgk