Lyt til artiklen:

Få planteavlsrådgivning i weekenden

00:00
Hastighed: ???x
01:34

Vkst Planteavl har i mange år tilbudt deres kunder en telefonvagt, som kunderne kan ringe til med spørgsmål fra marken og få sparring og rådgivning.

Den service er nu blevet udvidet, så planteavlerne også kan ringe ind om lørdagen i løbet af vækstsæsonen, hvor der normalt er lukket, det skriver Vkst i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilbuddet er specielt designet til at støtte kunder i vækstsæsonens mest kritiske perioder, og derfor kan man fra lørdag den 27. april til og med lørdag den 29. juni ringe mellem otte og ti.

VKST vil have kommune til at ændre ulovligt vandløbsregulativ

Se også:

VKST vil have kommune til at ændre ulovligt vandløbsregulativ

I det tidsrum vil rådgivningshusets eksperter sidde klar til at hjælpe. Initiativet er et direkte svar på behovet for øjeblikkelig assistance og specialistrådgivning, som mange landmænd står over for i løbet af de travle vækstmåneder.

-Vi ved, at vores kunders behov ikke holder pause i weekenden, især ikke i vækstsæsonen, siger Jens Ole Pedersen, planteavlschef hos Vkst og fortsætter:

-Med den her nye service vil vi sikre, at vores kunder har adgang til den nødvendige ekspertise, netop når de har mest brug for det.

De danske planteavlere, der er kunder hos Vkst kan derfor nu få aktuel hjælp og vejledning om emner som eksempelvis planteværn, bekæmpelse af skadedyr og korrekt anvendelse af sprøjtemidler.

Formanden for VKST er bekymret for den sjællandske griseproduktion

Se også:

Formanden for VKST er bekymret for den sjællandske griseproduktion