Hele dagen i dag er der fokus på grise i Messe C i Fredericia. I år med omkring 350 deltagere, der tæller alt fra rådgivere, dyrlæger til studerende fra landbrugsskoler og universiteter.

Årets temaer er bedre so-overlevelse, sund fravænning og at få flere pattegrise frem til fravænningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dagen blev indledt med seneste nyt fra Landbrug & Fødevarer Sektor Gris, hvor sektordirektør Christian Fink Hansen havde fokus på CO2-afgift og grøn trepart og den nye dyrevelfærdslov, hvor syv af de 31 initiativer vedrører grise.

Derudover er der i løbet af dagen blandt andet oplæg om reducering af den daglige ammoniakudledning fra sohold, optimal fodring, risikoperioder for sodødelighed og opstalding af den løsgående, diegivende so.

Christian Fink Hansen, sektordirektør Sektor Gris. Foto: Marie Linddahl.
Christian Fink Hansen, sektordirektør Sektor Gris. Foto: Marie Linddahl.