Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Samson og Pichon gyllevogne og møgspredere opnår EU-typegodkendelse
Som en af de første producenter af gyllevogne og spredere har Samson Group opnå EU-typegodkendelse. Med godkendelsen er koncernens køretøjer nu godkendt til brug på offentlig vej i EU-medlemslandene.
Det betyder, at køretøjerne fra nu af bliver leveret med et juridisk dokument, et "overensstemmelsescertifikat" (COC), som erstatter den lokale certificering af køretøjerne.
- Sikkerheden i forbindelse med betjening af landbrugsmaskiner på offentlig vej har været genstand for debat i årevis, og vi har haft omfattende fokus på trafiksikkerheden i flere år og således eksempelvis udstyret vores køretøjer med tokredsbremsesystemer. Med EU-typegodkendelsen kan vi nu officielt dokumentere over for kunder og myndigheder, at Samson- og Pichon-køretøjer ikke bare er designet til specifikke, specialiserede opgaver i marken, men også til sikker brug på vejnettet, siger Niels Hagemann Haubjerg, der er head of product management & academy hos Samson Group i en pressemeddelelse.
Fordelene ved EU-godkendelsen er for det første en række praktiske sikkerhedsforanstaltninger, herunder maksimale akseltryk, hjulstørrelsesinterval, prodsøjestøttetryk og en bagende, der er dimensioneret til at minimere skader i tilfælde af en kollision.

For det andet muliggør EU-typegodkendelsen også uproblematiske gensalgsmuligheder i alle europæiske lande.
- Vi ser i høj grad frem til at kunne tilbyde denne mulighed til nye og eksisterende kunder. Efterspørgslen er der, og nu kan vi levere, siger Niels Hagemann Haubjerg.
Den nye godkendelse gælder Samson- og Pichon-køretøjer med transportaksel (delvist ophængte maskiner). Køretøjer uden transportaksel (ophængte maskiner) er fortsat underlagt nationale godkendelseskrav.

- Det er en ekstra arbejdesgang vi sætter efter vores vogne, men det opretter også kvalitet af vores produkt. At vi har dokumentation på at det vi sender ud til kunderne er i orden, ud over vores egen kvalitetskontrol vi altid har haft, siger Niels Hagemann Haubjerg.