Roer holder fedtprocenten over 4,5

Hos Jørgen Schmidt i Branderup i Sønderjylland står 170 sultne årskøer, og fredag morgen har han været i marken for at hente deres absolutte livret.

Der er tale om en tidlig optagning af roer, idet foderbeholdningen sagde, at tiden var kommet.

- Det er ikke fordi, det er kritisk, men nu havde han tid, ham der skulle køre. Vi tog forager og et enkelt træk, så det er højst en hektar. Der er to hele læs i min 20 ton MI-vogn, og så har jeg nok til en måneds tid, siger Jørgen Schmidt, der forklarer, at køerne startes op på roer med en lille andel.

- De elsker roer, men de skal ikke have for mange i starten, for så kan det give bøvl med maven, lyder det.

Der er tale om fodring med friske roer, idet roer er en fast andel af ensilagen hos Jørgen Schmidt.

- Vi fodrer med friske roer frem til cirka november, og så bliver resten af roerne ensileret tørt med tredje og fjerde slæt. Og det er bare kanon foder. Saften gør græsset rigtig godt, fortæller han.

Vil prøve toppe

Som noget nyt vil Jørgen Schmidt i år tage roetoppene med til fodring.

- Det er cirka 2000 foderenheder, vi indtil nu har smidt på jorden. Jeg tror, det kommer til at give noget rigtig godt foder sammen med græsset og roerne. Min far gjorde det i 80´erne og 90´erne ved at lægge toppene ovenpå majsensilage, og dét var godt foder, siger Jørgen Schmidt.

Han regner desuden med et tredje slæt i den rigtig pæne ende, og det trænger han også til, idet andet slæt nærmest var en afpudsning.

Roerne ensileres i lag i græsset, som var det en ko-lagkage, og så er det også lagerfast og passer sig selv. Indtil da får køerne friske roer.

- Men når vi skal have malkerobotter i gang i januar, så er det slut med friske roer. Ellers er foderbordet for attraktivt, så bliver de for mætte, og så kan vi ikke få dem i robotten, siger Jørgen Schmidt, der til januar udvider til 210 årskøer med malkerobotter.

Det betyder dog ikke, at roerne udfases. De skal stadig i ensilagen.

- Jeg ville være ked af at undvære roerne. De hæver min fedtprocent med 0,20, og vi ligger næsten konstant over 4,5 gennem hele året. Selv da det var varmt, kunne vi holde den på 4,25, fortæller den sønderjyske landmand.

Han tilføjer, at de sortbrogede samtidig ligger med en ydelse på 13.000 kilo, og at han blandt andet tilskriver roerne en del af æren for, at det samtidig er med flot fedtprocent.

- Vi skal lave noget mere indholdsrig mælk og ikke køre med vand i tankbilerne. Det er jeg sikker på, at roerne kan bidrage til, konstaterer Jørgen Schmidt.

Se også:

Simpel ensileringsmetode løser besværligheder med roehåndtering