Debat: EUs statsstøtteregler kan ikke gradbøjes

Det fører til den klare konklusion: At eftersom der ikke er sløjfet én eneste boring som følge af regelret brug af pesticider på dyrkningsfladen de seneste 20 år, er man på kant med EU's statsstøtteregler, når man vil kompensere eller betale erstatning for ophør af brug af pesticider på sådanne arealer.

Vi har oplevet problemstillingen tidligere: Nogle landmænd er kommet i en alvorlig klemme, fordi de siges at have modtaget for meget i støtte ved udtagning af lavbundsjord, der har været udpeget som naturbeskyttet §3.

Jeg tror ikke, det er kommet bag på ret mange advokater og jurister i Danmark, at det er uundgåeligt, at der bliver krav om tilbagebetaling, når nogen har fået en erstatning fra det offentlige, uden de har lidt et tab. Det er jeg endda ret sikker på, at selv Landbrug & Fødevarers egne jurister er helt skarpe på.

Det er derfor ærgerligt, at nogen prøver på at få det til at se ud som om, det er systemet, der agerer uhæderligt. For det er klart, at offentlige penge ikke må bruges, uden der er sammenhæng og systematik.

Det burde den hær af konsulenter, rådgivere, offentlige myndigheder og advokater, der har været inde over disse sager, have fortalt landmanden, inden han indgik en aftale. At de ikke har det, er ansvarspådragende.

EU's statsstøtteregler kan nemlig hverken gradbøjes eller diskuteres. De er meget klare. Erstatning eller kompensation må ikke virke konkurrenceforvridende. Og man må ikke udbetale erstatning til nogen, hvor erstatningen ikke står i forhold til tabets størrelse.

Ligeledes må man heller ikke, i henhold til EU's statsstøtteregler og den nationale ekspropriationslovgivning, bruge offentlige penge på noget, hvis det ikke kan dokumenteres, at der er sammenhæng mellem det, man vil beskytte, og det "middel", man vil beskytte med. Reglerne har jo også det formål at sikre, at man ikke bruger offentlige penge til at tilgodese en bestemt befolkningsgruppe eller erhverv.

EU-godkendt statsstøtteprogram

Havde man passet landmændenes interesser, havde man blot bedt om, at der skulle foreligge et EU-godkendt statsstøtteprogram, således at EU havde nikket til fremgangsmåden på forhånd. Det gjorde man ikke, deraf miseren.

Nu er man så igen på kant med reglerne omkring boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) og indsatsplaner. Her er det præcist de samme bekymringer og problemstillinger, der gør sig gældende.

På Christiansborg virker det til, at man er begyndt at forstå alvoren. Man har efterhånden brændt fingrene mange gange. Mon L&F også engang vil forstå alvoren - for landmanden? Eller mon de fortsat blot vil forsøge at vaske hænder?