Lyt til artiklen:

Roekampagnen 2023 er fastlagt

00:00
Hastighed: ???x
01:07

Det bliver den 19. september, at Nykøbing Sukkerfabrik starter op, og oparbejder de økologiske sukkerroer, hvor de første læs modtages på pladsen dagen før. Det skriver Nordic Sugar på Sukkeroer.nu.

Sukkerfabrikken forventer at være gennem de økologiske sukkerroer i løbet af den første uge, hvorefter sukkerfabrikken i Nykøbing sidst i uge 38 vil tage imod konventionelle roer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De konventionelle roer vil blive leveret fra hele dyrkningsområdet i den første del af kampagnen, idet Nakskov Sukkerfabrik er under ombygning.

Ombygningerne skal færdiggøres i første del af kampagnen, og derfor starter Nakskov Sukkerfabrik først op den 10. oktober med første roelevering dagen før.

Starttidspunktet kan dog endnu nå at blive påvirket af færdiggørelsen af disse ombygninger, enten til lidt før eller lidt senere end den nu fastlagte dato.