Lyt til artiklen:

Nu er begivenhedsrig roekampagne slut

00:00
Hastighed: ???x
01:46

Roen kan snart sænke sig over sukkerfabrikkerne på Lolland og Falster. Siden den 19. september 2023 har roeoptagerne og lastbilerne penduleret mellem marker og fabrikkerne i Nakskov og Nykøbing, men 9. februar blev det sidste læs roer indvejet på fabrikken i Nakskov

Dermed er kampagnen ovre, og dyrkerne og Nordic Sugar kan se tilbage på en sæson, hvor sukkeret ikke blev hugget, men knoklet for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Først eksploderede en kedel på en svensk fabrik, så svenske roer måtte sejles til Sydhavsøerne for at blive oparbejdet. En proces, der i en periode lagde 3.000 tons roer til fabrikken i Nakskov hvert døgn. Samlet forlængede det dog kun kampagnen med beskedne 24 timer.

Eksploderet fabrik sender svenske sukkerroer til Sydhavsøerne

Se også:

Eksploderet fabrik sender svenske sukkerroer til Sydhavsøerne

Sidenhen ramte også langvarigt frostvejr, som var hård ved de resterende roer. Sammen med frostvejret betød planlagt ombygning på fabrikken i Nykøbing, at Nakskov skulle løbe ene i mål med kampagnen fra sidst i januar.

Samtidig blev der garanteret støtte til avlere, som var ramt af frosten.

Frostvejr og ombygning stopper roekampagnen i Nykøbing

Se også:

Frostvejr og ombygning stopper roekampagnen i Nykøbing

I slutspurten i Nakskov brød så en brand ud. Branden opstod i kalkovnen og betød, at fabrikken holdt stille i godt to døgn. Der blev dog hurtigt lavet ombygninger, så de sidste roer kunne oparbejdes, og de sidste roer blev snittet om aftenen søndag den 11. februar.

Voldsom brand på sukkerfabrik

Se også:

Voldsom brand på sukkerfabrik

Dermed er en begivenhedsrig roekampagne ovre, og tilbage er kun at håbe på god avl til næste kampagne i slut 2024. Skulle man alligevel allerede savne kampagnen, så har Maskinbladet fulgt sukkerroens lange vej.

Sukkerroens lange vej

Se også:

Sukkerroens lange vej