Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Landboforeninger om efterafgrøde-dato: Brug for ændring af reglerne nu
Det er Landbrugsstyrelsens regler, der kræver, at efterafgrøderne skal være sået inden den 20. august, men datoen presser igen i år mange på grund af vejret - især i Nordvestjylland.
- Det er godt, at både folketingspolitikere og medier endelig har fået øjnene op for, at de nuværende regler år efter år skaber unødig stress i især det nordvestjyske område, hvor høsttidspunktet typisk er et par uger efter resten af landet. Og vi har brug for en løsning her og nu. Ikke om tre år, siger Leif Gravesen, der er formand for Fjordland i en pressemeddelelse.
Han og landboforeningen har gennem Landbrug & Fødevarer og kontakt til politikere i flere år forsøgt at få reglerne ændret.
- En aktuel løsning kunne være at forlænge fristen for såning af efterafgrøder, sådan som fødevareministeren gjorde det i 2015, hvor vi også havde en sen og våd høst. Og det burde heller ikke være så svært at ændre en skrivebords-dato til en mere miljørigtig regel om, at markerne skal være tilsået med efterafgrøder for eksempel fem dage efter høst. Hvor høsten trækker ud, har afgrøderne jo trukket bedre på en eventuel kvælstofreserve end nysåede efterafgrøder, siger Leif Gravesen.
Minder om datotyranni
Også formanden for landboforeningen vestjysk mener, at reglerne for efterafgrøder bør revurderes.
- Det minder om datotyranni, at efterafgrøderne skal være sået inden den 20. august, hvis ikke vi landmænd vil trækkes i landbrugsstøtte og kvælstoftildeling, siger Jacob Spangsberg i en pressemeddelelse.
Han opfordrer til, at der fra politisk side bliver kigget på en anden løsning på vandmiljøudfordringerne.
- Det er især i Vest- og Nordjylland, det typisk er et problem at få efterafgrøderne sået inden den 20. august, fordi der ofte er lidt koldere her end på Sjælland, Fyn og i Østjylland. Derfor får vi etableret afgrøden senere og har den dermed også senere klar til høst. Afhængigt af vejret har vi også set flere år, at det er et problem i resten af landet, så det er på ingen måde en holdbar tidsfrist, siger Jacob Spangsberg.
Ifølge Niels Buch, der er plantefaglig chef hos landboforeningen vestjysk, kan datofristen presse landmændene til at gå på kompromis med fagligheden, så der bliver høstet for tidligt, eller markplanerne bliver ændret til noget mindre optimalt.
- Det kan for eksempel være at ændre i sædskiftet for at så efterafgrøder i de marker, der er høstet tidligst, eller at man er nødt til at flyveså efterafgrøder inden høst - til trods for at det giver en risiko for dårlig dækningsgrad, siger Niels Buch.
Han understreger dog, at datoen ikke er fastsat tilfældigt, men derimod giver god mening i forhold til at få den bedste virkning for vandmiljøet.
- Jo senere efterafgrøden bliver sået, jo mindre effekt har den på vandmiljøet. Den lavere optagelse bliver omregnet til reduktion i gødningskvoten, når man overskrider den 20. august, så på den måde giver det mening. Men det giver bare ikke mening i forhold til afgrøderne, for kvotetræksprisen er simpelthen for høj, siger Niels Buch og fortsætter:
- Afgrødemæssigt bør datoen rykkes frem, men som fagmand kan jeg godt se argumentationen for, at man ikke har gjort det. Så er det måske bedre at se på andre løsninger som eksempelvis flere efterafgrøder, der er sået senere, men hovedpointen er, at de nuværende regler er uholdbare.
Også Torben Hansen, der er formand for planteproducenterne i Landbrug & Fødevarer, mener, at reglen med faste datoer for efterafgrøder er en af de mest frustrerende og meningsløse regler.
