Lyt til artiklen:

Grisenoteringen uændret siden uge 16

00:00
Hastighed: ???x
02:40

Ikke siden uge 16 er noteringen steget, det står klart efter at Danish Crown har udsendt en pressemeddelelse med ugens notering.

13,80 kroner skal et kilo grisekød koste, mens sonoteringen også bliver liggende på 13,20 kroner pr. kilo.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I markedsberetningen lyder det:

Handlen med grisekød i Europa er som det danske sommervejr lige nu. Det er hverken rigtig godt eller rigtig skidt. Alle ville gerne have, at det var bedre, men omvendt overrasker det heller ingen, at det er, som det er.

- Det er jo ingen overraskelse, at vi ikke ser de store udsving i den her periode. Det er dog positivt, at der ikke er opstået et pres på priserne i Europa, og det skyldes uden tvivl, at der er et relativt lavt antal grise til slagtning, siger Mads Stougaard, der er markedsdirektør i Danish Crown.

Ferieperioden strækker sig helt frem til slutningen af august, hvor forædlingsindustrien i Sydeuropa er tilbage på fuld kraft, så i den kommende periode vil der være et skarpt fokus på balancen mellem udbud og efterspørgsel i Europa.

- Sommeren er altid præget af nogle forskydninger i salget, for salget stiger i de store turistlande i Sydeuropa og sætter sig lidt i Nordeuropa, fordi mange er bortrejst. Noget af det, der kan styrke markedet, er en periode med godt vejr i Nordeuropa fra slutningen af juli og ind i august, når de fleste er tilbage fra ferie. Det vil nemlig booste salget af alle produkter til grillen og kan løfte efterspørgslen på en række af vores varer, siger Mads Stougaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Eksporten ud af Europa er fortsat på et lavt niveau med en behersket efterspørgsel fra alle markeder i Asien.

Om slagtesituationen skriver slagterigiganten:

Tilmeldingen til indeværende uge blev lidt højere end forventet. Det betyder, at der til næste uge udsættes 19.000 grise.

Tilmeldingen til næste uge forventes at være på samme niveau, og derfor er forventningen, at det samme antal grise skal udsættes til uge 31.

For søernes vedkommende udsættes der cirka 50 til uge 30. Skærbæk holder lukket mandag, så med næste uges kapacitet og forventede tilmelding in mente, vil der skulle udsættes 500 søer til uge 31.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ovenstående plan forudsætter, at slagterierne ikke rammes af større tekniske nedbrud, samt en tilmelding på niveau med Danish Crowns prognose.