ESG som positiv styringsredskab

Virksomheder skal blive bedre til at rapportere om egne evner inden for bæredygtighed. Inden længe bliver det lovpligtigt for større virksomheder at få lavet ESG-rapporter, og mange banker begynder at stille flere og flere krav til, at virksomheder - herunder også landbrug - stiller med en ESG-rapport, hvis landbruget gør sig forhåbninger om at blive kunde i banken, skriver Velas i en pressemeddelelse.

Foruden de klare finansielle fordele tjener ESG-rapporten også et helt andet formål for godsejer og planteavler Poul Jakob Bønløkke.

- Man kan bruge ESG-rapporten til at blive en bedre leder og til at blive en bedre virksomhed for både ejerne og for de ansatte, siger han.

Poul Jakob Bønløkke driver Lynbygård Gods, og han har for nyligt fået Velas' hjælp til at få lavet en ESG-rapport om bedriften, der råder over 1500 hektar og har fem ansatte.

For ham var det relevant at få lavet en ESG-rapport, fordi han med egne ord finder det 'sjovt at arbejde strategisk'.

- Efterhånden som jeg blev klogere på arbejdet i få lavet en ESG, blev jeg overbevist om, at det er et spændende arbejdsredskab. En egentlig strategi hiver man nok ikke frem hvert år og kigger på, men det vil jeg i højere grad gøre med ESG-rapporten og finpudse indholdet i den og følge op på de mål, der er blevet sat, fortæller Poul Jakob Bønløkke.

Især det fremadskuende element i ESG-rapporten tiltaler Poul Jakob Bønløkke.

- En årsrapport er i højere grad et øjebliksbillede. I ESG-rapporten putter man også noget historik ind, mens man også kigger på, hvor man vil hen som virksomhed. ESG-rapporten kommer ind og rører ved DNA'et i virksomheden, og hvem du er som leder. Jeg synes, at det er mere givtigt, og hvis jeg kom ud til en virksomhed, ville jeg hellere læse ESG'en end årsrapporten, siger han.

Stolt af sin ESG-rapport

Winnie Rodam er virksomhedsrådgiver i Velas, og hun har lavet en række ESG-rapporter for forskellige landbrugskunder - heriblandt Poul Jakob Bønløkke.

- ESG-rapporten skal være landmændenes værktøj inden for bæredygtighed. Det skal være et redskab, som de er stolte af at vise frem - både til eksterne samarbejdspartnere, banker og til deres medarbejdere. På mange måder fungerer ESG-rapporten som en slags mini-strategi, som man eksempelvis også med stolthed kan vise til kommende nye medarbejdere, når de er til samtale, siger Winnie Rodam.

Virksomhedsrådgiveren oplever, at bankerne og kreditvurderinger betragter ESG-rapporten som et godt og relevant værktøj.

- For de største landbrugskunder kræver disse efterhånden ESG-rapportering. Indtil nu har især miljø fyldt meget, men vi oplever også hos finansieringskilderne en stigende interesse for udvikling indenfor de andre områder, det sociale samt ledelsesdelen. Omvendt ved vi godt, at jo større en produktion, man har, jo større udledning står man ofte for. Derfor er fokus også større på at få arbejdet målrettet med at reducere udledningen. Arbejdet med ESG er en vigtig del af at synliggøre både det, man gør godt i dag, og samtidig synliggøre en ambitiøs retning for yderligere ESG-tiltag i landbruget, siger hun.

Konkrete tiltag

Noget af det, som arbejdet med at få udarbejdet en ESG-rapport, har resulteret i på Lyngbygård Gods, er, at Poul Jakob Bønløkke har fået øje på tiltag, som han og virksomheden allerede er i mål med.

- Fra start handler det meget om at få synliggjort, hvilke tiltag der allerede er lavet på bedriften, så man får et overblik over, hvad man faktisk allerede gør godt. Når det bliver skrevet ned, bliver det mere synligt for en selv, for de ansatte og for banken, siger han.

En stor del af arbejdet i ESG-rapporten er desuden at kigge på, hvor virksomheden skal hen, hvordan og hvornår.

- I forhold til miljødelen af ESG har vi grebet det sådan an, at vi lagde ud med at kigge på, hvilke ting vi kan gribe fat i nu og her, og hvor der er økonomi i det. Mange af vores udlejningshuse havde oliefyr, og da der var tilskud til udskiftning til varmepumpe, gik vi i gang med at pille fyrene ud for at installere varmepumper i stedet. Så vi identificerede steder, hvor tiltag kan bidrage til noget økonomi på bundlinjen, hvor det samtidig tæller positivt i forhold til miljøet, siger Poul Jakob Bønløkke.

Han peger på, at når tiltag er skrevet ind i ESG-rapport, bliver det tydeligere for både samarbejdspartnere og ansatte på bedriften, hvilke ting man allerede har gjort, hvilke man gerne vil i gang med - og hvorfor.

- Vi har eksempelvis fået skrevet ind i ESG'en, at vi skal gøre vores APV mere synlig, og at vi skal arbejde med den for at styrke trivslen og sikkerheden på arbejdspladsen - ikke fordi vi har problemer med det, men så vi sikrer, at vi bliver ved med at få glade smileyer, siger Poul Jakob Bønløkke.

Samtidig kan arbejdet med ESG-rapporten også være med til at sikre, at de ansatte arbejder ud fra samme udgangspunkt.

- Man får vendt emnerne på en anden måde, når man snakker om dem i plenum. Når man så efterfølgende får skrevet dem ned, har man en fælles indsporing af, hvor virksomheden skal hen. Hvis hver især går med tingene oppe i hovedet, kan man måske risikere at arbejde i hver sin retning. Der betyder det noget at få sporet sig ind på en fælles sti, siger han.

Svære snakke

I ESG-rapporten for Lyngbygård Gods står blandt andet også, at der i løbet af i år skal styr på fremtidsfuldmagter.

- Jeg kan jo få en tagsten i hovedet, og så skal andre kunne tage over. Det har arbejdet med ESG' en været med til at synliggøre, at vi skal få gjort noget ved det. Vi har snakket om det før og godt vidst, at vi skulle have kigget på det, men nu står det på et stykke papir som et mål, så jeg er kommet væsentligt tættere på at få det gjort, end jeg har været før, siger Poul Jakob Bønløkke.

Og i det hele taget mener han, at ESG-arbejdet kan give anledning til, at man får taget svære snakke.

- Det har været godt at blive udfordret på nogle af de tungere emner, som man ikke går og tænker over, når man har næsen i plovfuren. Har vi styr på testamenter? Er der ægtepagt? Hvordan med generationsskifteplaner? Er der en exitplan? Den slags sværere snakke kan man tage, mens man har en rådgiver at spille bold op af, siger han.

Poul Jakob Bønløkke tror på, at han vil bruge ESG-rapporten som et styringsredskab fremover.

- Fordi man kan bruge rapporten til at kigge på, hvor man har svagheder, og hvor det gør ondt i virksomheden, kan det bruges til at se, hvor man skal hen, og hvordan man skal komme derhen. Det er et værktøj, som jeg tror, at jeg kommer til at bruge mere aktivt i det strategiske arbejde i forhold til eksempelvis en årsrapport, siger Poul Jakob Bønløkke.