Lyt til artiklen:

Producerede for mange grise - skal betale 785.000 kroner

00:00
Hastighed: ???x
01:27

En lollandsk svineproducent er ved retten i Nykøbing Falster blevet fundet skyldig i fra 2014 til 2017 at have produceret flere grise end han havde tilladelse til, det skriver Folketidende

En miljøsagsbehandler fra Lolland Kommune opdagede i forbindelse med et tilsyn at landmanden ud fra gødningsregnskabet producerede flere end de 502.758 kilo smågrise og 599,228 kilo slagtegrise han årligt havde tilladelse til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Konkret mente anklageren at der var tale om 17 procents overskridelse i produktionsåret 2014-2015, 38 procent i 2015-2016 og 25 procent i 2016-2017.

Landmanden nægtede sig skyldig og argumenterede for at gødningsregnskabet ikke var retvisende for størrelsen af produktionen, idet han producerer grise på en særlig måde. I den forbindelse vidnede en rådgiver fra Vkst, der underbyggede at et gødningsregnskab er et misvisende beregningsgrundlag til produktionens omfang, skriver Folketidende.

Retten idømte landmanden en bøde på 85.000 kroner, samt en tilbagebetaling af fortjenesten på overproduktionen på 700.000 kroner.

Landmanden har nu to uger til at beslutte om han vil anke.