Lyt til artiklen:

Fyraftensmøde om Vertical Farming

00:00
Hastighed: ???x
01:22

Vertical Farming - eller det vertikale landbrug - er en ny måde at producere fødevarer på. Her foregår produktionen indendørs, i flere lag og under kontrollerede forhold, ofte med kunstigt lys og uden jord.

Men er Vertical Farming blot science-fiction eller et reelt kommercielt og bæredygtigt alternativ til det klassiske landbrug med kornmarker, traktorer og planter i jorden?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er spørgsmålet ved Djursland Landboforenings fyraftensmøde 21. marts. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Mødeprogrammet byder på besøg fra tre forskellige virksomheder; CphFarmHouse A/S, Food & Bio Cluster Denmark og Nordicflexhouse ApS, som alle har fingrene dybt begravet i vertical farming.

Lars Horsholt Jensen starter ud med at fortælle om arbejdet i Food & Bio Cluster Denmark, som er den nationalt udpegede klyngeorganisation for fødevarer og bioressourcer.

Klyngeorganisationen arbejder for at styrke udviklingen af nye produkter, introduktion af nye teknologier/metoder og grøn omstilling med udgangspunkt i virksomhedernes behov.

Herefter vil de to vertical farming-virksomheder få ordet, og fortælle nærmere om, hvordan de bedriver den særegne form for landbrug.