Lyt til artiklen:

Verdens landbrugsareal skrumper

00:00
Hastighed: ???x
02:49

Cirka 4,74 milliarder hektar af jordens overflade er landbrugsjord, og dette r et fald på tre procent siden 2000, fremgår det af den statistiske årbog fra FN's fødevareorganisation, FAO.

Opgørelsen af landbrugsarealet omfatter foruden agerjord også enge og græsningsarealer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Trods det faldende landbrugsareal er produktionen af primære afgrøder som sukkerrør, majs, hvede og ris steget med 52 procent mellem 2000 og 2020. Tilsammen udgør disse afgrøder 9,3 milliarder tons.

Produktionen af vegetabilsk olie steg i samme periode med 125 procent, og her er det især palmeolieproduktionen, der er steget - den steg hele 236 procent på de 20 år. Kødproduktionen - ført an af kyllingekød, voksede med 45 procent, mens vækstraten for frugt og grøntsager var 20 procent eller derunder, viser FAO's opgørelse.

FAO-statistikken viser, at sukkerrør er verdens største afgrøde målt på volumen - med 1,9 millioner tons årligt. Majs er den næststørste med 1,2 milliarder tons.

Andre interessante oplysninger er, at det verdensomspændende pesticidforbrug toppede i 2012 og begyndte at falde i 2017. Landene med den højeste pesticidanvendelse pr. hektar er Saint Lucia, Maldiverne og Oman.

Klima og miljø

FAO beskæftiger sig også med klima- og miljøfaktorer, der påvirker fødevareproduktionen eller er et resultatet af fødevareproduktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

FAO har opgjort, at gennemsnitstemperaturen i 2021 var 1,44 grader celsius højere end gennemsnittet i perioden fra 1951 til 1980. Men der er regionale forskelle, og ifølge FAO er det Europa, der har haft den største temperaturstigning efterfulgt af Asien.

Den gennemsnitlige udledning af drivhusgasser fra verdens landbrug er ifølge FAO fordelt med 70 procent fra staldene og 30 procent fra markerne, og den samlede udledning af drivhusgasser fra landbruget faldt ifølge FAO med fire procent mellem 2000 og 2020.

FAO opgør, at kvæg og får tegner sig for den største andel af landbrugets CO2-emission, og FAO har beregnet, at den gennemsnitlige emission fra kvæg er 50 gange højere end fra kylling. Til gengæld er emissionen fra korn betydeligt mindre, selvom ris udleder mere end fem gange mere drivhusgas end eksempelvis hvede.

Ifølge FAO's opgørelse er der stor forskel på, hvor meget drivhusgas køer udleder i forskellige dele af verden. For eksempel er emissionsintensiteten fra oksekød i Afrika næsten fire gange så høj som i Europa i kraft af en mere effektiv produktion i Europa.